Asfalt og støj
Vejstøj – et overset samfundsproblem
Vejstøj dræber. Mellem 200-500 mennesker i Danmark dør for tidligt på grund af støj. Til sammenligning var der 167 trafikdræbte i 2015. I alt 1,4 mio. danskere plages af trafikstøj, der ligger over Miljøstyrelsens grænseværdi. Men støjen kan reduceres kraftigt – med brug af støjreducerende asfaltbelægninger og dæk, støjafskærmning, grønne områder op til vejene, ved hensigtsmæssig indretning af boligen og reduktion af trafikmængden. Men det er som om viljen til for alvor at gøre noget ved støjen mangler. Denne artikel fokuserer på støjreducerende asfaltbelægninger og på, hvad vi vejfolk kan gøre.
Men lad os først tage en tur til Allingevej i Hvidovre. Her bor Mogens Jørgensen og han kone. De har oplevet, hvordan støjen fra vejene stiger: ”Da vi flyttede ind, havde vi rigtig meget glæde af haven og kunne lufte ud i huset, som det passede os. I dag er vores forhave helt ubrugelig, og flere gange i løbet af døgnet er det ikke er rart at opholde sig i baghaven”. Hvis vi ikke gør noget, kan Mogens Jørgensen og hans kone, og de 1,4 mio. andre støjplagede danskere, se frem til mere støj. For trafikken på vejene stiger. I perioden 2000-2015 er den samlede trafik på de danske veje steget med 18 procent. Fra 2014 til 2015 steg trafikken på motorvejene alene med 6,4 procent.
Asfalt - en kosteffektiv støjdæmper
Vi skal altså gøre noget, men hvad skal vi prioritere? Vi finder svaret i en rapport fra CEDR, sammenslutningen af de europæiske vejdirektorater. Her har man sammenlignet forskellige former for støjreducerende tiltag, og en konklusion lyder:
With regard to infrastructural noise-reducing measures, low-noise pavements proved to be the most cost-effective, while noise barriers were identified as being the most expensive approach to reducing noise annoyance.
Støjreducerende belægninger er altså en kost-effektiv måde at hjælpe støjplagede danskere på. Og det er ikke så lidt, vi kan reducere støjen på den måde. For mens en nedsættelse af trafikmængden på 25 % reducerer støjen med 1 dB, så kan støjreducerende belægninger reducere den med op til 6 - 8 dB – en ændring i støjniveauet der beskrives som ”væsentlig og tydelig”.
Derfor bør kommuner og staten for alvor begynder at bruge støjreducerende asfalt rutinemæssigt, hvor hastigheden er over 60 km/t og støjen derfor kommer fra mødet mellem dæk og vej. Det gør man nogle steder, men desværre bliver vi andre steder mødt med argumentet om, at støjreducerede asfaltslidlag holder kortere tid end andre slidlag og derfor er ”uøkonomiske”. Men det er kassetænkning, hvis vi for at undgå en lille udgift til støjreducerende asfalt, får en stor udgift til kostbare støjvolde og øgede sundhedsudgifter.
I Holland bruger de drænasfalt
Holland er langt fremme med at reducere vejstøj, og den største indsats har været at lægge støjreducerende drænasfalt på stort set alle motorveje, så støjen reducerer med 6 – 8 dB - selv om drænasfalten er dyrere at vedligeholde og holder kortere. Men politikere og myndigheder har øjensynligt vurderet, at de samlede samfundsøkonomiske besparelser mere end opvejer ekstraudgiften. I modsætning til Danmark, hvor vi stort set kun bruger almindeligt støjreducerende slidlag, med en støjreduktion på 2 – 3 dB. Drænasfalt har dog på det seneste tiltrukket sig interesse, fordi den porøse vejbelægning kan opsamle vand fra kraftige regnskyl.
Asfaltindustrien i Danmark forsker og udvikler støjreducerende belægningstyper, der holder længere. Forudsætningen er, at kunderne køber produktet i stor skala. Det kræver et fokus på langsigtet samfundsøkonomi, og ikke pris her og nu. Og det kræver, at vi tager samfundsproblemet støj alvorligt.
Artiklen bygger på og benytter citater fra følgende kilder:
TRAFIKSTØJ – ET OVERSET SAMFUNDSPROBLEM. En hvidbog, maj 2016
Kontaktperson i Asfaltindustrien:
Trine Leth Kølby
tlk@asfaltindustrien.dk | 50 73 47 64
