Færdselsuheld koster samfundet dyrt
5. april 2016
Et alvorligt færdselsuheld koster samfundet knap 3 mio. kr. Derfor er forskning i sammenhængen mellem veje, ulykker og samfundsøkonomi vigtig. Læs artiklen af postdoc Kira Hyldekær Janstrup, DTU, om sammenhængen mellem infrastruktur og ulykker.
Infrastruktureffekter på færdselsuheld
Sikre Veje og Asfaltindustrien er gået sammen med DTU i et spændende forskningsprojekt med det formål at undersøge infrastrukturens betydning for færdselsuheld. Et forbedret datagrundlag har gjort det muligt at afdække, hvilke infrastruktureffekter der har indflydelse på alvorlighedsgraden og antallet af færdselsuheld i Danmark. Derved er der mulighed for at forbedre de nuværende vurdering- og prioriteringsmetoder som bruges, når infrastrukturelementer skal forbedres på vejnettet. Artiklen er skrevet af post.doc. Kira Janstrup, DTU, og i lidt anden udgave brangt i Trafik & Veje.
Formål
Formålet med projektet er, at opnå forskningsbaseret viden om infrastruktureffekter på færdselsuheld herunder betydningen af vedligehold, serviceniveau, vejrabatter osv. Projektet vil blandt andet bidrage til at skabe overblik over relevante data med fokus på vejens tilstand og infrastrukturelementer, samt give et forskningsbasseret grundlag for analyse af betydningen af infrastrukturelementer, færdselsuheldsforekomst samt personskadesomfang.
Projektet kan bidrage til et nyt grundlag for vurdering og prioritering af infrastrukturtiltag samt værdien af vejens udformning og tilstand. Dette kan i sidste ende have indflydelse på de nuværende samfundsøkonomiske enhedspriser for trafikulykker.
Baggrund for projektet
Færdselsuheld anses traditionelt for at være et resultat af sammenspillet mellem tre faktorer: trafikanten, køretøjet og vejen og dens udformning. Forskningsbaseret viden om den specifikke betydning af vejens tilstand og vedligeholdelse har hidtil været meget begrænset. Det skyldes blandt andet en mangel på data angående infrastrukturen samt gode datakilder som kan bruges som eksponeringsdata for vejnettet eller trafikanten. Sidst men ikke mindst har den store underrapportering af færdselsuheld, især for bløde trafikanter, vanskeliggjort konklusioner omkring infrastrukturens betydning for alvorlighedsgraden og antallet af færdselsuheld. Det er svært at finde gode beregninger for samfundsomkostningerne ved færdselsuheld selvom officielle nøgletal eksisterer, er disse forbundet med vanskeligheder med at opgøre velfærdstab samt afgrænse hvad der direkte knytter sig til et færdselsuheld. Nyere beregninger viser, at hver personskade årligt koster samfundet omkring 600.000 kr. alene til behandling på sygehus, indkomstoverførsler samt pleje og genoptræning [1], hvor udgifter til fx genopretning af skader på køretøjer og vejudstyr, afspærringer samt forsinkelser for andre trafikanter ikke er inkluderet. Sidste år skønnes det at der blev brugt omkring 6.000 mio. kr. på drift og vedligehold af det eksisterende vejnet, det er derfor vigtigt at vide om pengene bliver investeret i det rigtige eller på den rigtige måde og herunder også hvad betydningen er for trafiksikkerheden. For at få bedre samfundsøkonomiske beregninger er det essentielt at information om vejvedligehold og drift på vejnettet bliver inddraget og viden om sammenhængen mellem færdselsuheld og vejens tilstand, type, serviceniveau osv. er derfor efterspurgt.
Forbedret datagrundlag
Tidligere projekter har haft succes med at benytte data fra traumecentre (tidligere kendt som skadestuedata) sammen med de officielle færdselsuheldsdata registreret af politiet. Vi ved dog, at ingen af de to datakilder er fuldstændige [2]. For traumecenterregistrerede færdselsuheldsdata er mørketallet for bløde trafikanter lavere end det er tilfældet med politi registrerede færdselsuheldsdata. Til gengæld omfatter de politi registrerede færdselsuheldsdata også materielskadeuheld.
Faktaboks
Fordele/ulemper ved traumecenterregistrerede færdselsuheldsdata
+ Færdselsuheldet er koblet til trafikanten
+ Der er registreret flere færdselsuheld hvor bløde trafikanter er involverede
+ Mere nøjagtige information om skadesgrad
+ Information om hvor på kroppen de alvorligste skader er sket
÷ Mindre nøjagtig eller manglende stedfæstelse
÷ Ofte manglende uheldssituation
Fordele/ulemper ved politi registrerede færdselsuheldsdata
+ Involverede personer er koblede til færdselsuheldet
+ færdselsuheld uden personskader er registrerede
+ Ofte gode stedfæstelsesdata
+ Detaljeret information om uheldssituation og involverede partner
÷ Ofte upræcis information af de involverede trafikanters’ alvorlighedsgrad
÷ Stor underrapportering af færdselsuheld med bløde trafikanter
En styrke ved dette projekt er derfor, at begge datakilder benyttes således, at der opnås mere fyldestgørende information for alle trafikant- og færdselsuheldstyper i Danmark.
Socioøkonomiske data som fx civil status, tidligere kriminalitet, medicin forbrug m.v. inddrages fordi trafikantadfærd ofte er afgørende for færdselsuheld. I projektet indgår der endvidere data fra Kort- og Matrikelstyrelsen, i det omfang information om bebyggelse og geografiske forhold omkring vejnettet er tilgængelig. Disse informationer har hidtil kun været anvendt i ganske få studier i Danmark.
Gode eksponeringsdata som kan forbindes med oplysninger omkring infrastruktur elementer som vejens vedligehold og belægningstilstanden har hidtidig været svære at finde. Politiets registreringer af færdselsuheld omfatter overordnet information omkring vejens udformning som gade- eller vejtype, forhindringer i kørebanen og udformning af cykelsti, men kun i begrænset omfang. Udviklingen af Landstrafikmodellen har dog medført en unik mulighed for bedre eksponeringsdata, idet den giver mulighed for at repræsentere nuværende og fremtidig trafikstrømme for persontransport, og dermed et bedre mål for hvor meget der køres på de enkelte veje.
Kombinationen af disse datakilder medfører at projektet er baseret på et solidt data grundlag der samtidig giver nye muligheder for at sammenligne egenskaber ved færdselsuheldsstederne med de steder, hvor der ikke sker færdselsuheld.
Metode
I projektet vil forskellige statistiske og matematiske modeller blive brugt til at modellere infrastrukturens betydning for hyppigheden og alvorlighedsgraden af færdselsuheld. Disse modeller vil både blive lavet på et aggregeret og et disaggregeret niveau sådan at der kan tages højde for en række ændringer blandt andet førerens adfærd eller trafikforhold.
De modeller der vil blive brugt i projektet skal være velegnet til at analyserer omkostninger knyttet til et færdselsuheld som et resultat af trafikkens fordeling på vejnettet, risikoen for at en trafikant kommer ud for et uheld, risikoen for skadesomfanget osv.
Infrastruktureffekter vil blive undersøgt på to niveauer nemlig på det nationale niveau og inden for udvalgte områder som fx Århus og Odense. Resultaterne vil bidrage til at klarlægge, om der er behov for nye indikatorer for vejens tilstand og om disse indikatorer kan anvendes på et nationalt niveau. Resultaterne vil endvidere muliggøre en forbedret værdisætning af infrastruktureffekter på færdselsuheld og dermed et forbedret grundlag for vurdering og prioritering af tiltag til vejvedligehold som derved kan sættes op i mod de omkostninger der er knyttet til et færdselsuheld.
Gennemførelse af projektet
Projektet gennemføres som et post.doc projekt på DTU Transport i perioden 2016-2018. Under post.doc forløbet vil der være mulighed for sparring med en gruppesenior forskere indenfor trafiksikkerhed, modellering, transport økonomi samt geografiske forhold. En støttegruppe bestående af relevante personer fra vejbranchen (for eksempel personer fra sikre veje, asfaltindustrien, vejdirektoratet, politiet, kommunerne og landets traumecentre) vil blive tilknyttet projektet og mødes efter behov. I projektet lægges der stor vægt på kontakten til vejsektoren og dermed har projektet som delmål at skabe et bedre sammenhæng mellem forskningen og anvendelsen af resultaterne.
Litteratur
[1] Offentlige udgifter ved trafikulykker. Pjece fra Vejdirektoratet. Tilgængelig på: http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/temaer/trafiksikkerhed/Documents/Pjece.pdf
[2] Janstrup, K. H., Kaplan, S., Hels, T., Lauritsen, J., & Prato, C. G. (2016). Understanding traffic crash under-reporting: Linking police and medical records to individual and crash characteristics. Traffic Injury Prevention, DOI: 10.1080/15389588.2015.1128533
Læs også de PPs om sammenhængen mellem infrastruktur og ulykker som blev vist på Asfaltindustriens generalforsamling her.