Det gode udbud
Præcise udbud er gode udbud - for bygherre og leverandører. Det skriver Anders Hundahl, adm. dir. Asfaltindustrien, om i Kommunal Teknisk Chefforenings blad Teknik & Miljø
Indenfor stribe- og asfaltbranchen ser vi oftest gennemarbejdede og præcise udbud fra stat, kommuner og deres rådgivere, der optræder som professionelle bygherrer, der giver entreprenørerne konstruktivt mod- og medspil. Men desværre ser vi også upræcise udbud, som giver bøvl, og som ender med at give flere omkostninger end nødvendigt. Det har jeg skrevet en artikel om i september-nummeret af Teknik & Miljø, som du kan læse her.