Vedligeholdelse af private fællesveje

Nogle kommuner overdrager i disse år i stigende grad veje til de lokale andels- eller ejerforeninger. I det følgende er der givet nogle gode råd til nye (og gamle) vejejere.

Det vigtigste er at huske, at planlægning af vedligehold sparer penge.

Først og fremmest skal du sikre dig, at du ved, hvad det er kommunen overdrager til dig – altså hvilken stand vejen, fortovene, lygterne, striberne osv. er i. Har kommunen passet og plejet vejen og alt det andet udstyr eller er vejen hullet som en si eller værre endnu – et sminket lig?

Som ejer af en vej er det nemlig vigtigt at bevare den investerede vejkapital. Det gør du bedst ved at sørge for at vedligeholde vejbelægningen, så vejens levetid bevares. Det kan sammenlignes med trævinduer i en lejlighed. Hvis man ikke maler dem, er træet rådnet op i løbet af få år, men vinduerne kan holde i mange år, hvis de bliver vedligeholdt og malet med jævne mellemrum.

Så hvis du overtager en slidt og hullet vej, bliver regningen meget større end hvis du overtager en velpasset vej. En tommelfinger regel siger, at det koster 2 – 3 gange så meget at rette op på noget forfaldent som at vedligeholde en vej i tide.

Hvordan planlægges vedligeholdelse af vejen?

Man bør gå vejen efter et par gange om året for at tjekke om f.eks. vinteren har forårsaget skader, som skal udbedres. Det kan være revner, slaghuller eller kanter, der er kørt i stykker. Få en professionel virksomhed til at se på og udbedre skaderne.

Baggrunden er, at vejens øverste lag, slidlaget, fungerer som vejens regnfrakke, der beskytter de nedre og dyrebare bærelag. Kommer vand først ned i bærelaget, bliver nedbrydningen alvorlig og dyr at rette op på. Sagt på en anden måde: Veje kan ikke tåle vand – derfor skal det holdes ude.

Hvordan skaffer man penge til vedligeholdelse og fornyelse af asfaltbelægningerne?

Det er en god idé at oprette en vejfond i din ejer- eller andelsforening, så en del af kontingentet afsættes til vedligeholdelse og senere fornyelse af asfaltbelægningerne. Pengeinstitutter er behjælpelige med oprettelse af vejfondskonti. 

Hvorfor vedligeholde asfaltbelægningerne?

Det er vigtigt, at den opbyggede vejkapital i grundejerforeningen bevares. Vejkapitalen er de penge, som er bundet i asfaltbelægningerne. Det er ærgerligt og dyrt, hvis belægningerne skal fornyes efter bare halvdelen af den forventede levetid på grund af manglende vedligeholdelse. Hvor meget og hvor ofte vedligeholdelse er nødvendig, afhænger af hvor stor trafikbelastningen er.

Nogle gode råd om vedligeholdelse

Få asfaltbelægningernes og vejens tilstand vurderet i forbindelse med udbedring af småskader eller vurderet hvert 3-4 år af en professionel asfaltvirksomhed. Få også lavet en vedligeholdelsesplan for at sikre længst mulig levetid for vejen ved tilstandsvurderingen. Dermed kan mange småskader repareres i tide, inden de udvikler sig til alvorlige skader.

Foruden bevarelse af vejkapitalen og belægningernes levetid sikrer tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplaner, at trafiksikkerheden bevares i top, da også vejmarkeringer som striber og hajtænder samt hastighedsregulerende foranstaltninger som f.eks. vejbump kan vurderes.

Det er også en mulighed at få asfaltbelægningerne vedligeholdt gennem en langtidskontrakt – såkaldte funktionskontrakter. Her er der flere muligheder. Den enkelte forening kan lave en kontrakt for f.eks. 15 år med en virksomhed, som så får ansvaret for at passe vejen. Man kan også slå sig sammen og lave én stor kontrakt for f.eks. en bydel – nogle mener, at det giver stordriftsfordele. Og endelig kan man gå i dialog med kommunen om at komme med i nogle af deres store funktionskontrakter.

4 gode råd om asfaltbelægninger

Statisk belastning – ”langtidstryk”
Asfalt er ikke specielt egnet til at modstå statiske belastninger – altså langtidstryk af f.eks. tunge parkerede køretøjer. Sagen er, at asfalt er delvist fleksibelt og derfor optager blivende deformationer ved vedvarende tryk. Dette kan forårsage indtryksmærker i belægningen. Ved henstilling af tunge og/eller skarpe genstande skal trykfordelingen derfor udlignes ved placering af disse på strøer eller plader.

Kemikalier

Asfalt består af sten og bitumen, som er et olieprodukt der har erstattet tjære i asfalt. Belægningen kan således opløses/beskadiges af andre olieprodukter og kemikalier. Al spild af olieprodukter og andre kemikalier skal derfor undgås. Er der sket spild, skal dette straks fjernes. Det sker bedst ved opsugning med sand, kattegrus eller savsmuld.

Varmepåvirkning

På varme sommerdage kan asfalten blive over 50 grader varm. I den situation er belægningen særlig følsom over for vridskader ved skarpe drejninger og trykmærker fra parkerede køretøjer. Dette er specielt kritisk for nyudlagte belægninger, der stadig er helt sorte og godt kan være lidt klæbrige. Her anbefales det at strø belægningen med et tyndt lag kvartssand.

Tid og slid

Slitage og påvirkning fra vind og vejr sætter med tiden sit præg på belægningen. Overfladen vil ændre karakter og den vil f.eks. få stentab, slaghuller og revner. De skader giver adgang for vand i belægningen og vil over tid nedbryde belægningen. Hold øje med belægningen og sørg for hurtig udbedring af opståede skader. Almindelig slitage kan ofte forsinkes med en let og billig forsegling af overfladen. Større reparationer af belægningen bør ske med materialer svarende til de oprindelige.

Fra støj til stilhed

Når din belægning på din asfaltvej skal renoveres, så vær opmærksom på, at du i dag kan få særlige asfaltbelægninger, der halverer trafikstøjen, og miljøvenlige belægninger med f.eks. biobaserede bindemidler, der ud over at være udvundet af planter har den fordel, at det er gennemsigtigt og derfor egner sig særlig godt til farvede belægninger.

Læs også vejreglerne om drift og vedligeholde af veje og stier:
Vejvedligeholdelse (PDF)
Drift af veje og stier (PDF)