Asfalt og klima

De organiserede asfaltværker driver tilsammen 38 asfaltværker, hvor der hvert år produceres knap 4 mio. tons asfalt. Til produktionen bruges energi på at varme og tørre stenmaterialer og på blande det med bitumen, der også opvarmes. Dette udgør hovedparten af asfaltindustriens såkaldte scope 1 udledning.

Gennem de sidste 30 år har de organiserede asfaltvirksomheder foretaget store investeringer for at reducere energiforbruget på værkerne og det har indtil videre ført til en reduktion på ca. 40 % af CO2 udledningen per ton asfalt på de danske asfaltværker i forhold til 1990.

Men vi kan meget mere - og vi kan komme rigtig langt sammen med myndigheder og vej-ejere.

Grøn omstilling af industrien – asfaltfirmaerne kan levere, men omstilling af produktionsapparatet kræver investeringer og tilgængelighed af grøn energi

• Som vej-ejer bør du tænke langsigtet i holdbarhed, fremfor pris her og nu. Vær åben for alternative løsninger i udbud (når løsningen efter konkret vurdering af fundet sikker og velegnet)
• Efterspørg miljøvaredeklarationer som dokumentation, så vi undgår greenwashing fra useriøse virksomheder
• Tilgængelighed af grøn energi og rimelige rammevilkår er afgørende - både på værkerne og til maskinerne ude på vejene
• Effektiv/smidig sagsbehandling hos kommunerne ved grøn omstilling af værkerne. Asfaltværker er velregulerede med standardvilkår

Velholdte veje er klimavenlige veje - det kommunale vedligeholdelsesefterslæb på vejene (knap 4 mia.) er skidt for både velfærd, sikkerhed og klima

• Vejnettet bør være en naturlig del af en kommunal og statslig klimaplan - inddrag køretøjernes brændstofforbrug i fornyelseskriterier for asfaltbelægninger.
• Klimavenligslidlag (KVS) bør overvejes på stærkt trafikerede veje

Spar på ressourcerne - gammel asfalt skal tilbage i produktionen, ikke ud på veje og stier

• Affaldshierarkiet skal håndhæves - i offentlige udbud og af de kommunale affaldsmyndigheder
  
  

Klimavenligt slidlag, KVS

KVS er en belægningstype, der reducerer rullemodstanden mellem dæk og vejbane, og dermed reducerer brændstofforbrug og CO2-udledning, uden at medfører en lavere levetid i forhold til de belægningstyper Vejdirektoratet i dag anvender eller nedsat trafiksikkerhed. Det skriver direktoratet i en rapport, du kan læse nedenfor, og i uddrag her på siden. Belægningstypen kan også med fordel benyttes på de store kommunale om- og indfaldsveje.

For at relatere reduceringen af rullemodstand til en konkret brændstofbesparelse, er der udført målinger ved kørsel på KVS. På baggrund af disse udførte målinger samt inddragelse af Vejdirektoratets nuværende be­lægningssammensætning, kan brændstofbesparelsen for KVS opgøres til 1,1 % i forhold til SMA8 og 1,5 % i forhold til SMA11 set over hele levetiden. Dette medfører en overordnet besparelse på minimum 1,2 % på hele statsvejnettet og hele levetiden.

Der er anvendt 1,2 % besparelse i de følgende beregninger og analyser.

Levetidsanalyser har påvist en holdbarhed for KVS, som vurderes at være minimum tilsvarende de belæg­ningstyper, Vejdirektoratet i dag anvender som standardbelægninger. Dette skal både tolkes som, hvornår KVS-belægningen forventes at skulle udskiftes, men tilmed, og vigtigst, målt på hvordan de gavnlige effekter indenfor reduceret rullemodstand og støj, bevares igennem hele levetiden.

De udlagte KVS-strækninger viser konkret, at KVS har en øget holdbarhed og reducerer både støj og rulle­modstand, både målt umiddelbart efter udlægning samt forventet for hele levetiden. Dette medfører også, at der er en forventet besparelse til reparationer for KVS sammenlignet med andre standardbelægninger. Dette kan dog ikke for nærværende konkret kvantificeres.

KVS har ydermere påvist en evne til at reducere støj fra belægningen, svarende til ca. 2dB, opgjort ved den normale tilgang til at relatere støjreduktion fra en accepteret reference, SMA11.

Det er vigtigt at inddrage de samlede gevinster henover hele levetiden. Dette er positivt udslagsgivende, når de samfundsøkonomiske gevinster opgøres ved at implementere KVS fremfor andre typer belægninger. Disse analyser viser udelukkende positive samfundsøkonomiske gevinster ved implementering på samtlige udlagte KVS-strækninger.

Du kan læse hele Vejdirektoratets konklusionsnotat her.

Notatet omhandler Vejdirektoratets 3.800 km vej. Udlægges KVS på alle relevante kommunalveje også, skønner Asfaltindustrien at den sparede CO2-mængde ved fuld udlægning på alle relevante danske veje er ca. 200.000 tons CO2/år.

Du kan se en video (på engelsk) om KVS her (tryk i nederste, venstre hjørne for at se den direkte i YouTube, som ofte er mere stabil):

English summary:

Four different test sections were paved in 2018 by four different contractors. KVS specifications were given by the DRD based on the European product standard EN13108-5:2016 plus additional features. All the produced mixtures and relative binders were tested to evaluate how different mixture ingredients and productions type were impacting the expected KVS properties. Paving operations were monitored and recorded using temperature control.

This decision was taken because the experience, gained during the optimization of this material type, has shown that the construction phase has a very strong impact on the functional properties of the finished layer.

All finished KVS pavements were monitored to verify that the expected requirements and properties were met.

All fundamental functional properties such as texture, friction, roughness and noise were measured by the DRD. Rolling Resistance and Fuel consumption were also measured to verify the final effectiveness of the obtained properties.

In general, the project has shown that KVS asphalt has long lasting texture with reduced Rolling Resistance and fuel consumption properties. Noise reduction of a KVS pavement does not differ significantly from standard SMA8 but it is expected to last longer over time due to the enhanced durability and stability of the texture.

Based on the present demonstration project the following results have been found:

• Expected CO2 reductions, averaged over a pavement life span of 17 years, are approx. 1.5% and 1.1% respectively compared to standard SMA 11 and SMA8 (Table 18).
• Durability of the KVS pavements is comparable to standard SMA11 (expected life time is 17 years).
• Noise reduction of the KVS is similar to standard SMA8 but it is expected to last longer due to the long-lasting properties; 2 dB noise reduction goal was met only on M30 (Table 14). On the other test sites some challenges were faced during paving.
• Quality of the paving operations have a strong influence on the quality of the finished layer. It is recommended to investigate further the possibility of using thermal analysis during paving.

Most of the contractors have found this pavement type difficult to pave compared to standard pavement types and some minor adjustments have been commonly identified to facilitate paving operations and reduce risks.

This mix design adjustments are not expected to introduce any significant differences in the performance but are expected to reduce risks of low friction and improve noise damping effect.