Asfalt og klima

De organiserede asfaltvirksomheder driver tilsammen 35 asfaltværker, og producerer årligt knap 4 mio. tons asfalt. Produktionen kræver energi – især til opvarmning og tørring af stenmaterialer samt opvarmning af bitumen. Det udgør hoveddelen af branchens direkte CO₂-udledning (scope 1).

Gennem de seneste 30 år er der investeret markant i energibesparelser på asfaltværkerne. Det har ført til en reduktion i CO₂-udledningen per ton asfalt på ca. 48 % siden 1990.

Men potentialet er større – og det kræver et tæt samarbejde mellem industri, myndigheder og vej-ejere.

Hvad skal der til for at nedbringe klimaaftrykket yderligere?

Branchen er klar til at levere – men rammerne skal følge med:

• Omstilling af produktionen kræver adgang til grøn energi og ordentlige rammer for investering i nyt udstyr

• Effektiv og smidig sagsbehandling i kommunerne ved etablering og opgradering af værker er nødvendig – asfaltværker er i forvejen underlagt klare og standardiserede miljøkrav
  
  

Som offentlig bygherre kan man understøtte den grønne omstilling ved at:

• Prioritere holdbarhed og totaløkonomi frem for laveste pris her og nu

• Være åben for alternative løsninger, hvor de er dokumenteret sikre og egnede

• Efterspørge miljøvaredeklarationer (EPD’er) som dokumentation for klimaaftryk

• Overvej klimavenligeslidlag (KVS) på trafikerede  veje
  
  

Manglende vedligehold koster i klimaregnskabet 
Ifølge Dansk Vejforening er der et kommunalt vedligeholdelsesefterslæb på omkring 10 mia. kr. Dårligt vedligeholdte veje øger både brændstofforbrug og slid – og er dermed en klimabelastning.

• Vejnettet bør være en naturlig del af en kommunal og statslig klimaplan - hvorfor man bør inddrag køretøjernes brændstofforbrug i fornyelseskriterier for asfaltbelægning.
  
  

Ressourcer skal bruges bedst muligt

• Genanvendt asfalt bør tilbage i produktionen – ikke anvendes som belægning på stier og veje uden hensyn til kvalitet og genbrugspotentiale

• Affaldshierarkiet skal håndhæves – både i udbud og af de kommunale affaldsmyndigheder
  
  

Klimavenligt slidlag (KVS)

Klimavenligt slidlag (KVS) er en type asfaltbelægning, der reducerer rullemodstanden mellem dæk og vej – og dermed brændstofforbruget og CO₂-udledningen fra trafikken. Ifølge Vejdirektoratet opnås dette uden at gå på kompromis med hverken holdbarhed eller trafiksikkerhed sammenlignet med de standardbelægninger, der anvendes i dag. KVS er derfor også relevant for større kommunale indfalds- og omfartsveje.

Dokumenteret brændstofbesparelse

På baggrund af målinger udført på udlagte KVS-strækninger og med udgangspunkt i Vejdirektoratets nuværende belægningssammensætning, er der beregnet en gennemsnitlig brændstofbesparelse på:

• 1,1 % i forhold til SMA8

• 1,5 % i forhold til SMA11

Det svarer til en samlet besparelse på ca. 1,2 % set over hele levetiden og hele statsvejnettet. Dr.

Lang levetid og færre reparationer

Levetidsanalyser viser, at KVS har mindst samme holdbarhed som Vejdirektoratets øvrige standardbelægninger. De positive effekter på både rullemodstand og støjreduktion bevares gennem hele belægningens levetid. Der er samtidig indikationer på, at KVS medfører færre reparationer, men dette er endnu ikke kvantificeret i analyserne.

Støjdæmpning

KVS bidrager også til et lavere støjniveau. Målinger viser en reduktion på cirka 2 dB i forhold til SMA11, vurderet efter gængse referencemetoder.

Samfundsøkonomisk gevinst

Når både brændstofbesparelser, levetid og støjdæmpning tages i betragtning, viser de samlede analyser en positiv samfundsøkonomisk effekt ved at vælge KVS frem for andre belægningstyper – på alle udlagte KVS-strækninger.

Potentiale for CO₂-reduktion

Hvis KVS udbredes til alle relevante stats- og kommunale veje, skønner vi i Asfaltindustrien, at den samlede besparelse kan nå op mod 200.000 tons CO₂ om året. Du kan læse hele Vejdirektoratets konklusionsnotat her.

Du kan se en video (på engelsk) om KVS her:

Resume

Fire forskellige teststrækninger blev anlagt i 2018 af fire forskellige entreprenører. KVS-specifikationerne blev fastlagt af Vejdirektoratet med udgangspunkt i den europæiske produktstandard EN 13108-5:2016 samt supplerende krav. Alle producerede asfaltblandinger og tilhørende bindemidler blev testet for at vurdere, hvordan forskellige råmaterialer og produktionstyper påvirkede de ønskede KVS-egenskaber. Belægningsarbejdet blev overvåget og dokumenteret med temperaturkontrol.

Denne tilgang blev valgt, fordi erfaringerne fra udviklingen af denne belægningstype har vist, at udførelsen har stor betydning for lagets funktionelle egenskaber.

Alle færdige KVS-belægninger blev overvåget for at sikre, at de opstillede krav og forventede egenskaber blev opfyldt.

Alle centrale funktionelle egenskaber som tekstur, friktion, jævnhed og støj blev målt af Vejdirektoratet. Rullemodstand og brændstofforbrug blev også målt for at dokumentere den reelle effekt af belægningens egenskaber.

Projektet har overordnet vist, at KVS-belægninger har en langtidsholdbar tekstur, som reducerer rullemodstand og brændstofforbrug. Støjniveauet fra KVS adskiller sig ikke markant fra standardbelægningen SMA8, men forventes at være mere langtidsholdbart grundet den forbedrede teksturstabilitet.

På baggrund af demonstrationsprojektet blev følgende resultater konstateret:

• Forventede CO₂-reduktioner, beregnet over en belægningslevetid på 17 år, er i gennemsnit cirka 1,5 % i forhold til SMA11 og 1,1 % i forhold til SMA8 (se tabel 18)

• Holdbarheden af KVS-belægninger vurderes at svare til SMA11 med en forventet levetid på 17 år

• Støjreduktionen fra KVS svarer til SMA8, men forventes at vare længere, fordi teksturen bevares bedre over tid; kun på strækningen M30 blev målet om 2 dB støjreduktion opnået (se tabel 14). På de øvrige teststrækninger opstod der udfordringer under udlægningen

• Kvaliteten af udførelsen har stor betydning for det færdige lags egenskaber. Det anbefales at undersøge muligheden for at bruge termisk analyse under udlægningen

• De fleste entreprenører fandt, at denne type asfalt var vanskeligere at udlægge end standardbelægninger. Mindre justeringer i blandingsdesignet blev identificeret for at lette arbejdet og reducere risici

Disse justeringer i blandingen forventes ikke at påvirke ydeevnen væsentligt, men kan mindske risikoen for lav friktion og forbedre støjdæmpningseffekten.