Ny medarbejder i Asfaltindustrien
![](/media/gmwjej10/emil-nyhed.jpg)
I dag har vi budt velkommen til en ny kollega i Asfaltindustrien – Emil Ipsen, der starter som konsulent med ansvar for kommunikation. Ud over arbejdet i selve Asfaltindustrien skal Emil også arbejde for ITS Danmark.
Emil kommer fra en stilling som kampagnemedarbejder hos Socialistisk Folkeparti (SF), hvor han særligt har haft ansvar for kampagner og events. Tidligere har han desuden været en del af kommunikationshuset Advice, hvor han arbejdede som public affairs-rådgiver. Han har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet.
Vi giver ordet til Emil:
"Jeg har virkelig glædet mig til i dag og til endelig at starte arbejdet for en så stærk og betydningsfuld brancheorganisation som Asfaltindustrien. Jeg håber, at jeg kan bidrage til at styrke fortællingerne og øge kendskabet til de gode ting, der sker i branchen – fra den grønne omstilling og teknologisk udvikling til det gode arbejdsmiljø. Jeg er i hvert fald allerede selv blevet klogere og imponeret over den udvikling, jeg er blevet præsenteret for i løbet af ansættelsesforløbet."
Velkommen til Emil!