Vejvedligeholdelse
7. december 2013
Op til kommunalvalget afholdt Asfaltindustrien ni valgmøder landet over. Jeg vil gerne indlede med at takke de 31 politikere, 310 publikummer og de mange ildsjæle fra industrien, der gjorde valgmøderne mulige.
Kronik af Hans Oluf Krog, formand, Asfaltindustrien, bragt i Licitationen i.f.m. vejforum den 4. og 5. december 2013
Et af de emner, som kom op på møderne, var sammenhængen mellem veje, vejvedligeholdelse og pleje af ældre. For, som flere politikere sagde til os, hvordan kan vi prioritere den nødvendige vedligeholdelse af vejene, når vi mangler penge til at give gamle fru Jensen et bad?
Vores svar til lokalpolitikerne overalt i landet lyder: Det koster to til tre gange så meget at rette op på en forfalden vej som at vedligeholde i tide. Det kan altså betale sig for en kommune at bruge penge på asfalt, for derved får den råd til bedre pleje af sine medborgere. Veje og pleje går hånd i hånd!
Lad mit give et eksempel fra Nyborg Kommune, en af de byer vi holdt valgmøde i. I april 2013 fik kommunen udarbejdet en rapport kaldet: Tilstand og investering på kommuneveje i Nyborg Kommune 2013-2022. Rapporten indledes således: Nyborg kommunes asfalterede sti- og vejnet er ved at være hullet og ujævnt og med krakeleringer flere steder i overfladen. Dette sker som konsekvens af for lave budgetter på vejområdet igennem flere år. Med fortsat reducerede budgetter resulterer det i veje og stier med mange lapper og ujævnheder, da der ikke bliver økonomi til at lave de dækkende slidlag, der skal sikre vejen mange år frem (typisk 10-15 år). Behovet for at lappe stiger med for små budgetter og konsekvenserne af ”lappeløsningerne” bliver mere støj, ukomfortabel fremkommenlighed, nødvendige omveje med øget brændstofforbrug samt forurening, mindre sikre veje, behov for oftere kørebaneafmærkning, da vedhæftning ikke er optimal, og endvidere vil det betyde flere erstatningssager. Der er altså god samfundsøkonomi i at vedligeholde kommunens veje og stisystemer.
I skal leve med dem – vi skal leve af dem
Her har vi fat i noget helt grundlæggende for alle danske kommuner – vi kan ikke spare os til vækst og til mere og bedre velfærd og dermed en god samfundsøkonomi. Den må vi investere os til.
Derfor skal der, for det første, lyde en kraftig opfordring herfra til kommunalpolitikerne: Tag nu og udnyt starten af jeres fireårige valgperiode til at få taget de nødvendige prioriteringer og få sat vejene i stand. Vi ved godt, at borgernes pres er stort, og at det er svært at prioritere. Men det er en kendsgerning, at belægningskontoen for det kommunale vejnet får tilført 1 mia. mindre end før kommunalreformen, og budgetterne var allerede på dette tidspunkt beskåret betydeligt. Det betyder, at vejene ikke alene i Nyborg, men overalt i landet ikke får tilført de nødvendige midler, og den investerede kapital smuldrer. Brug dog det asset management system, som I allerede har i de tekniske forvaltninger, så I får synliggjort de kolossale værdier, som veje og andre faste ”assets” udgør i kommunen. Forklar borgerne, at hvis vi ikke vedligeholder, nedslides kapitalen og vi sender en kæmpe regning videre til kommende generationer.
For det andet skal der lyde en appel til de kommunale vejafdelinger og vejingeniører: Ret ryggen, vær stolte og råb op i forvaltningen. Jeres arbejde og jeres område er kernen i kommunal velfærd. God infrastruktur og gode veje giver ikke alene lavere vedligeholdelsesafgifter. Undersøgelser internationalt, fra World Economic Forum, og nationalt, fra DI, viser, at god infrastruktur i en kommune generer vækst og velfærd. Når mennesker og varer kan komme let til og fra, får I flere tilflyttere og et mere blomstrende erhvervsliv. De tekniske forvaltninger udfører et godt og samfundsnyttigt stykke arbejde – men I er nødt til at sige det lidt højre og tydeligere indadtil og udadtil. Og rækker pengene ikke altid, så overvej, om der ikke kan skæres lidt ned i rådgivningen på de mindre og mere standardiserede opgaver som stier, rundkørsler og ramper. Nogle gange er det, som om der bliver ”overrådgivet” i forbindelse med nogle vejarbejder.
Til sidst, og for det tredje, vil jeg sige til mine kolleger i asfaltindustrien: Vi skal være endnu mere parate til at udarbejde gode, værdiskabende og miljørigtige løsninger sammen med kommunerne. Vi skal forklare om fordelene ved støjreducerende asfalt og se, om vi ikke sammen kan gøre belægningerne endnu mere holdbare; vi skal blive bedre til at forklare, at vi i dag håndterer genbrug anderledes end for år tilbage, så kommunerne for alvor begynder at genbruge asfalt; og vi skal ikke se vejene som et nødvendigt onde, men som positiv investering - som en kommunalpolitiker sagde til et valgmøde: Vi skal tænke på, at vejene fortæller, hvem kommunen er. En dårlig oplevelse på en vej kan hurtigt give en kommune et dårligt ry.
Selv om vi mange gange i det daglige sidder på hver sin side af bordet, kommunen og asfaltindustrien, har vi et fælles mål om gode, sikre, holdbare og miljøvenlige veje. Kommunerne skal leve med dem – vi skal leve af dem.
Rigtig mange kommuner deltager i årets Vejforum, som Licitationen – branchens eget dagblad - i disse dage skriver om. Her får vi vendt en lang række faglige spørgsmål og får dyrket netværket. Det er fint, men jeg håber også, at der bliver tid til at få sat vedligeholdelsesefterslæbet på dagsordenen – det fortjener vores velfærd.