Vejhuller
Landets veje er fulde af huller. Det giver mere vejstøj, dårligere trafiksikkerhed og større risiko for trafikanternes helbred. I Odder kommune er det slemt, og det bliver værre år for år, for hullerne vokser.
Vejhullerne har vokseværk
Det er ikke en nyhed, at de offentlige veje er i en dårlig vedligeholdelsesstand. Det bekræftes jævnligt af skadeanmeldelser på biler, støjklager fra beboerne tæt på vejene og i værste tilfælde ved personskader efter færdselsuheld, som kan tilskrives vejenes ringe tilstand. Et typisk eksempel blev vist på TV2 den 17. januar 2022, hvor 73-årige Hanne Ipsen fra Odder fortalte om hendes cykeltur på en kølig vinterdag i 2020. Cyklen røg i et kommunalt vejhul og Hanne styrtede i asfalten med en brækket skulder som resultat.
Vejene skal leve med frost og tø
De lange vinterperioder med omskifteligt vejr slider hårdt på både asfalten og vejkassen nedenunder. Når der først er hul, går det tit meget hurtigt, når regnvandet i slaghullerne fryser. På mange mindre veje øges lastvognstrafikken i takt med at danskerne handler mere og mere på nettet, og varerne bringes til døren. Landbrugets maskiner belaster også vejene, især beskadiges vejens afslutning ud mod rabatten, hvor cyklisterne typisk befinder sig. Løbende reparationer og øget vedligeholdelse af vejene og cykelstierne har med andre ord aldrig været vigtigere. Desværre er tendensen i kommunerne, at man i stedet udskyder og afventer at udlægge ny asfalt til man alligevel skal reetablere belægningerne i forbindelse med ledningsarbejder.
Ansvarsmæssigt er hullerne i ingenmandsland
Det er en gråzone, om det er trafikanterne eller vejmyndighederne, der har ansvaret for en sikker afvikling af trafikken. På den ene side er trafikanterne altid forpligtet til at køre, cykle og gå efter forholdene, uanset om vejen er isglat eller fyldt med huller. På den anden side er vejmyndigheden, altså Vejdirektoratet eller kommunerne, forpligtet af vejloven til at vedligeholde offentlige veje, så de har en forsvarlig stand til den planlagte trafiks art og størrelse. Men det er selvsamme vejmyndighed, som vurderer og beslutter, hvilke arbejder der skal udføres, og forsikringsmæssigt har det vist sig meget svært at påvise, når eneulykker og skader på køretøjer er vejmyndighedens ansvar.
Vedligeholdelsesefterslæbet er på 3,9 mia. kr.
Ifølge kommunernes og Vejdirektoratets nyeste analyse af kommunevejenes tilstand i 2017 er vedligeholdelsesindsatsen alt for ringe. Investeringsbehovet vokser konstant, og de budgetterede beløb kan slet ikke holde trit med nedslidningen. Ikke mindre end 54 af de 72 kommuner, som har deltaget i analysen, har en utilfredsstillende gennemsnitlig restlevetid under 50 % på de kommunale kørebaner. Det svarer til et samlet ekstra investeringsbehov på 3,9 mia. kr. alene til vejene. Ligeledes står det sløjt til med cykelstierne, hvor kun 18 af 35 kommuner har registreret acceptable tilstande. Endelig har 22 af 28 kommuner svaret, at fortovene har en tilfredsstillende restlevetid. Problemet er med andre ord størst på vejene, og i landområder med få cykelstier skal bilisterne og cyklisterne deles om vejhullerne. Det skaber farlige trafiksituationer, hvor cyklerne trænges ud i rabatten, eller bilisterne skal lave risikable undvigemanøvrer for hverken at ramme cyklisterne eller hullerne. I Odder kommune er restlevetiden helt nede på 22 %, hvilket indikerer et massivt behov for at renovere vejnettet, men også på landsplan bør vejmyndighederne handle nu, så efterslæbet reduceres i stedet for at det vokser sig endnu større dag for dag.