Student til kommunikation og New Media
21. maj 2015
Asfaltindustrien og Dansk Vejforening søger en studentermedhjælp med ansættelsesstart i september, der skal være med til at styrke vores kommunikations- og informationsarbejde. Hvis muligt kan der komme et par enkelte arbejdsdage i juni til oplæring.
Asfaltindustrien er branche- og arbejdsgiverorganisationen for virksomheder, der arbejder med veje, og Dansk Vejforening er en erhvervspolitisk forening for virksomheder med interesse i infrastruktur. Vi er arbejdsplads for 18 medarbejdere – herunder to studerende.
Din opgave vil især være at stå for tilpasning og opdatering af hjemmesider og teknisk support til kollegaer, der også bruger hjemmesiderne. Samtidig vil en stor del af arbejdsopgaverne involvere de sociale medier, hvor vi især er aktive på Twitter og LinkedIn, og vi overvejer at oprette en Facebook gruppe. Derudover kan der komme opgaver, der indebærer, at du bidrager aktivt til vores presse- og kommunikationsarbejde - herunder dokumentation og research, lettere analysearbejder og administration af vores presse- og politikerkontakter samt andre ad hoc opgaver.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt job hvor du får mulighed for at bruge din viden om kommunikation og sociale medier i praksis og i tæt samarbejde med dine kollegaer.
- Et godt indblik i dagligdagen hos fem forskellige interesseorganisationer.
- En uformel arbejdsplads tæt på kollektiv trafik.
- En fleksibel arbejdstid på 10-15 timer om ugen som planlægges sammen med dig, så du kan passe dine studier og eksamen.
- Sparring om faglig og personlig udvikling.
Du har:
- En indgående interesse for kommunikation, marketing og nye medier.
- Gode formuleringsevner og kan formulere dig fejlfrit og grammatisk korrekt.
- Er dygtig til IT og gerne har erfaring med opdatering af hjemmesider og sociale medier.
- Kan arbejde selvstændigt og være ansvarsfuld.
- Er engageret og humoristisk i en lille afdeling, hvor der ikke er langt fra student til chef.
Arbejdsstedet er Lautrupvang 2, 2750 Ballerup.
Ansøgningsfristen er 31. maj 2015.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til konsulent Helle Michelsen på hmi@dv.dk.
Send din ansøgning samt CV til hmi@dv.dk