Stop-go på infrastrukturområdet er skadeligt
9. september 2016
Stop and go-politik i forhold til infrastrukturinvesteringer og kommunernes manglende vedligeholdelse af veje belaster samfundsøkonomien langt ind i fremtiden, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Vågn nu op
Danmarks investeringer i baner og veje har i årevis ligget fuldstændigt underdrejet i forhold til andre europæiske lande. Det fastslår Produktivitetskommissionen i sin rapport om infrastruktur. Nu har vi så fået for det første en forlig om en række vejstrækninger i det jyske (ros til godt politisk håndværk til Transport- og Bygningsministeren herfor), for det andet et finanslovsudspil med penge til bl.a. udvidelsen af E45 o.a. projekter, og for det tredje forslag til en 2025-plan med 27 mia. kr. til infrastruktur - uden at det dog fremgår hvad det indeholder. Men der er også samfundsmæssige vigtige ting vi ikke har fået endnu: Vejdirektoratet mangler nye 4-årige (anlægs)bevillinger og må snart begynde at rebe sejlene; hvor er pengene til en motorvej til Kalundborg? Til bedre forbindelse over Fyn ? Og til en hærvejsmotorvej? Hertil rækker de 27 mia. kr. i 2025 planen hvert fald ikke. Og så vi mangler i den grad en helhedsplan for Danmarks trafikale infrastruktur.
Denne stop and go-politik er dyr. I asfaltbranchen risikerer vi at sende folk hjem og afskedige erfarne medarbejdere. Vores kostbare maskinpark står ubrugt hen. I stedet ser vi hellere langsigtet planlægning og jævn aktivitet. Over året og fremadrettet i årene, der kommer. Og selv om også jernbaner trænger til et løft, ja så er det altså på vejene at 90 % af persontransportarbejder foregår, mens de kun får 32 % af infrastrukturpengene fra staten.
Løsningen på de store udfordringer er en Vejfond, der kan sikre den langsigtede planlægning.
Regeringen benægter ikke opbremsningen. De siger, at pengene er brugt og ’konvergensloftet’ nået, blandt andet på grund af byggeri af mange nye supersygehuse på een gang . Dén melding er svær at forstå, især efter at Danmarks Statistik har offentliggjort, at Danmarks offentlige bruttogæld er blandt de laveste i EU.
Endvidere har vi en Infrastrukturfond i Danmark, hvor mere end én milliard kroner samler støv, mens bilerne kører på dårligere og mere slidte veje. Og det til trods for, at de danske biler er belagt med Europas højeste afgifter og årligt bidrager med 45 mia. kr. kroner til den danske statskasse.
Kommunalt efterslæb på knap 5 mia. kr.
Når erhvervslivet bliver spurgt, hvad der skal til for at skabe et godt erhvervsklima, står infrastruktur øverst på ønskesedlen.
Mens staten halter bagefter med nyanlæg, er den i kommunerne gal med vedligeholdelsen. Den seneste analyse fra SAMKOM, som er et analysesamarbejde mellem stat og kommuner, viser et akut kommunalt vedligeholdelsesefterslæb på 4,9 mia. kr.
Derfor anbefaler vi, at kommunerne, der selv siger de har pengene men ikke må bruge dem p.g.a. anlægsloftet, får lov til at bruge nogle af dem på deres slidte og dårlige veje. For det vil være med til at fastholde og tiltrække virksomheder, skabe arbejdspladser, vækst og velfærd lokalt. God infrastruktur er nemlig produktivitetsfremmende.
Jeg er klar over, at vi har noget på spil her. Vi lever af at producere og udlægge asfalt til veje, cykelstier, busbaner, havne, lufthavne og som underlag for baner.
Men fakta er nu engang, at det er to til tre gange så dyrt at rette op på en vej, der er forfalden i sine nedre lag, som at vedligeholde det relativt billige slidlag i tide. Det må være tid til at vågne op og forhindre, at vi ødelægger store samfundsmæssige værdier. Lad os i stedet sikre en vækststimulerende og velfungerende dansk infrastruktur.
Direktør for Asfaltindustrien, Anders Hundahl.