Skip to main content Skip to footer

Skolestart

Normalt siger Asfaltindustrien ”Pas på min Far” ved vejarbejder. Nu siger vi også ”Pas på min søn og datter” på vej til og fra skole.

 

Mandag den 9. august starter 60.000 børn i skolen. Normalt siger vi i Asfaltindustrien ”Pas på min Far”, for at få folk til at køre ordentligt vej vejarbejder. I denne tid siger vi også ”Pas på min søn og datter”, ikke mindst fordi mange af de små nye 5 – 6-årige nu skal til at færdes i trafikken på vej til og fra skole for første gang. Og rigtig mange af deres ældre søskende har, på grund af corona, ikke været regelmæssigt i skole i lang tid, og skal derfor også genlære hvordan man færdes i trafikken.
Derfor skal du være ekstra opmærksom på, hvad du selv og dine børn gør, når du følger dem til og fra skole.
Rådet for sikker Trafik har en række gode råd, som du kan have gavn af at læse og følge:
Børn 5-6 år | SikkerTrafik.dk

Sikker skolevej handler også om vejens tilstand, udstyr og udformning

I Asfaltindustrien er vi imidlertid også klar over, at vejens tilstand, udstyr og vedligeholdelse også har stor betydning for dig og dine børns sikkerhed i trafikken. En rapport fra DTU, som vi har støttet, viser bl.a. at cykelstier, veje uden huller, velholdte omgivelser og et optimalt vejdesign giver færre ulykker.

Her er et udpluk af rapportens konklusioner:

Belægningens betydning

Cyklistulykker sker især ved:
- Dårligt vedligeholdt belægning og manglende saltning og renholdelse
- Slaghuller, krakelering og skader ved riste
Bilulykker sker især ved:
- Sporkørte veje
- Lapper, afskalninger og store revner
Alvorlighedsgrad
- Cyklister kommer alvorligst til skade ved slaghuller
- Bilister kommer oftere ud for dødsulykker ved afskalninger

Vejens udformning og omgivelser

Cyklistulykker sker især ved:
- Uhensigtsmæssig design af vejen, især områder med parkerede biler giver flere ulykker
- Manglende cykelsti og dårlig rabat er farligt for især yngre og ældre cyklister
- Kantsten over 7 cm. giver flere ulykker
Bilulykker sker især ved:
- Dårlige rabatter giver flere ulykker
- God gade- og vejbelysning på landet giver færre ulykker på landet
Alvorlighedsgrad:
Cyklistulykker:
- Stoppesteder og parkeringsarealer giver flere, men mindre alvorlige ulykker
Bilulykker:
- Midterrabat giver mindre alvorlige ulykker
- Dårligt holdte rabatter giver mere alvorlige ulykke

Asfaltindustrien ønsker alle en god og sikker skolestart.