Skip to main content Skip to footer

Sikkerhed på vejen

18. december 2013

Asfaltindustrien og Sikre Veje har skrevet til Folketingets Transportudvalg. Emnet er sikkerhed på vejen for de kolleger, der har vejen som daglig arbejdsplads.

 

God og sikker jul på vejen

Henvendelse fra Asfaltindustrien og SIKRE VEJE til Folketingets Transportudvalg:

På baggrund af input fra branchen er Ændring af færdselsloven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejder mv. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer/bruger af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) nu på vej gennem systemet. Det er vi meget glade for, og vi skylder Folketinget tak for indsatsen!

Hvor vigtigt det er, at sikkerheden for vores mange tusinde kolleger, der har vejen som daglig arbejdsplads, er, viser de vedlagte billeder samt denne lille skildring af et uheld ved et vejarbejde på Vest Motorvejen E20 – skrevet af de pågældende kollegers leder:

”I den pågældende sag var sikkerhedsafstanden 50 m., men mandskabet valgte en sikkerhedsafstand på 100 m., hvilket reddede deres liv, idet lastbilen, som påkørte TMAén (stødpuden bag på bilen), rykkede den 75 m. Efterfølgende har jeg sammen med sikkerhedsrepræsentanten haft møde med de 2 vejarbejdere, som var meget rystede efter oplevelsen. De øn-skede ikke krisehjælp, men vi fjernede dem fra vejarbejdet 2 dage, hvorefter de selv bad om at komme ud at arbejde igen.”

I håbet om, at sikkerhed på vejen også fortsat må have udvalgets opmærksomhed og prioritet.

Michael Stisen, formand for SIKRE VEJE
Anders Hundahl, direktør i Asfaltindustrien 

 

Fotos af, hvor galt det kan gå