Økonomiaftale mellem regering og KL
6. juni 2014
Regering og kommuner indgår økonomiaftale uden særligt fokus på vejene, der ellers trænger til bedre vedligeholdelse
Den kommunale anlægsramme (der omfatter anlæg og drift af veje), var i 2013 på ca. 20 mia. kr., i 2014 på 18,1 mia. kr. og bliver i 2015 på 17,5 mia. kr. – et historist højt niveau, men fortsat lavt i forhold til udlandet (jf. Produktivitetskommissionens 5. rapport om infrastruktur). Da der i den kommunale økonomi er tale om forbundne kar (anlæg –drift), så det kan være, at der bliver flere penge til veje trods et samlet fald i anlægsrammen. F.eks. udtaler borgmester Frank Jensen, København, i anledning af aftalen, at: ”Jeg er glad for, at vi i København kan fortsætte vores milliardinvesteringer i … bedre infrastruktur…”
Den regionale anlægsramme (sygehuse) var i 2013 på 5 mia. kr., i 2014 på 7,1 mia. kr. og bliver i 2015 på 7 mia. kr. Her er der også vejpenge i form af tilkørsler, omfartsveje, P-arealer v. supersygehusene.
Af andet af interesse for Asfaltindustrien er:
- Arbejdsklausuler skal fremmes og kommer til at dække (stort set) alle kommuner
- Der skal udarbejdes en analyse af muligheder for fælles løsninger (mellem kommunerne og mellem stat og kommuner) vedr. kommunal vejvedligeholdelse. Asfaltindustrien har den holdning, at vejområdet er et af de mest gennemanalyserede og det, der mangler, er penge – ikke flere analyser. Men – hvis analysen f.eks. fører til, at større fokus på f.eks. det strategiske vejnet, kan det godt være positivt for vedligeholdelsesniveauet.
- Der oprettes en pulje på 150 mio. kr. i 2015, der kan bruges til at fremme OPP. Kommunerne kan søge om låneadgang eller dispensation fra deponeringsforpligtelsen i.f.t. lånebekendtgørelsen. Her kan det godt tænkes, at der kan være vej/infrastrukturprojekter.
Læs begge aftalerne her: