Skip to main content Skip to footer

Ny håndbog om afmærkning af vejarbejder

14. september 2017

Håndbog om afmærkning af vejarbejder m.m. er opdateret for at give et forbedret værktøj til forbedring af arbejdsmiljøet, af trafiksikkerheden og fremkommeligheden.

 

Den tidligere håndbog fra 2013 blev løbende suppleret med et tillæg og et notat med svar på en række spørgsmål. Tillægget og svarene er indarbejdet i den nye version, ligesom der er foretaget en række redaktionelle ændring som opdatering af bindende bestemmelser samt ændringer i illustrationer.

Som noget nyt, er der lavet et selvstændigt kapitel om beskyttelsesniveauer (kapitel 3) samt et nyt bilag, hvor alle nuværende og en række nye arbejdsprocesser er samlet med anbefalinger til beskyttelsesniveauer (bilag 10).  I det nye kapitel 3 er der desuden et afsnit, hvor det beskrives hvorledes arbejdsmiljøet ved asfalt- og stribearbejde kan tilgodeses (afsnit 3.2). Afsnittet skal læses i sammenhæng med kapitel 6 om stationært vejarbejde, hvor asfaltarbejde ligeledes er beskrevet i et selvstændigt afsnit (afsnit 6.1.4-6).

Nedenfor ses en række væsentlige ændringer set fra en arbejdsmiljømæssig vinkel. Der er desuden i håndbogens kapitel 0.3 en oversigt over ændringer.

  • Nyt kapitel 3, der sammen med kapitel 6 og bilag 10 tydeliggør, hvordan arbejdsmiljøet ved asfalt- og stribearbejde tilgodeses.
  • Anbefalinger til beskyttelsesniveauer foreslået eller revideret for (se bilag 10)

o   asfaltarbejde

o   afstribning

o   opsætning og nedtagning af midlertidig afmærkning

o   overfladebehandling

o   Fræsning

o   Slaghuller

  • Mindre arbejdskøretøjer (>2 tons) kan fremover anvendes som beskyttelsesmodul ved lave hastigheder (<50 km/t). Tidligere skulle et modul veje mindst 7 tons. Da et modul på 2 tons kan flytte sig ved en eventuel påkørsel, skal der anvendes en respektafstand (se afsnit 3). Desuden skal håndbremsen være trukket og forhjulene skal drejes væk fra arbejdsområdet for at undgå at køretøjet fortsætter ind i arbejdsområdet efter en eventuel påkørsel.
  • Skiltet ”folk på vejen” (E53,4) kan nu anvendes i en mindre størrelse, som nemmere at håndtere.  Det vil i en overgangsperiode på 10 år være tilladt at bruge både den gamle og den nye størrelse.
  • Det er i kapitel 2 tydeliggjort, at den, der projekterer et vejarbejde, skal vurdere, om de i bilag 10 anbefalede beskyttelsesniveauer kan anvendes ifht. projektets forudsætninger, og evt. angive begrænsninger i projektmaterialet. I samme kapitel fremgår samtidig, at bygherre via projekt- og udbudsmateriale skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. (se afsnit 2.2)
  • Præcisering af sikkerheden ved udtagning af borekerner i kørebane eller nødspor, inkl. illustration (afsnit 3.3.1)
  • Trafikværn kan i visse situationer opsættes i kortere længder end foreskrevet i monteringsvejledningen, men under forudsætning af, at værnet i stedet forankres.

 

Der er desuden lavet ændringer, der er væsentlige for vejservice, f.eks. atA 39 Vejarbejde i visse tilfælde og ved arbejde af kort varighed (<15 minutter), kan udelades eller placeres på køretøjet, såfremt der er stopsigt til vejarbejdet. (kapitel 3.8)

 

Håndbogen findes her:

http://vejregler.lovportaler.dk/SearchResult.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmandssystemer%2fVejregler%2fAnlaegsplanlaegning%2fFaerdselsregulering%2fVejarbejder%2f

 

Der kommer også en opdateret lommebog i løbet af efteråret.