Skip to main content Skip to footer

Nyt nummer af Asfalt sætter fokus på rekruttering, energikrise og fremtidens veje

Det nyeste nummer af Asfalt er landet. Denne udgave har et særligt fokus på rekruttering til asfaltbranchen, men dykker også ned i nogle af de største udfordringer og muligheder, som branchen står overfor netop nu.

På forsiden møder du de lærlinge og medarbejdere, der var med til at repræsentere vej-asfaltøruddannelsen på Roskilde Dyrskue. Rekruttering er en af branchens vigtigste dagsordener, og magasinet viser, hvordan Asfaltindustrien arbejder for at tiltrække flere unge til en karriere med ansvar, fællesskab og gode udviklingsmuligheder.

I magasinet kan du blandt andet læse om:

  • Hvordan usikkerheden omkring Hormuzstrædet påvirker asfaltbranchen, energipriserne og virksomhedernes planlægning.
  • Asfaltindustriens indsats på Roskilde Dyrskue, hvor tusindvis af besøgende fik indblik i vej-asfaltøruddannelsen.
  • Den nye brochure, der skal gøre flere unge opmærksomme på mulighederne i asfaltbranchen.
  • Asfaltindustriens nye partnerskab med Ungeløftet.
  • Teddy Pedersens vej fra vej-asfaltør til mekaniker.
  • Dansk Vejforenings bud på de vigtigste opgaver for den nye transportminister.
  • Den europæiske asfaltkonference i Wien og den internationale interesse for Asfaltindustriens befolkningsundersøgelse.
  • Nye medlemmer, arbejdsmiljø, revidering af Asfalthåndbogen og meget mere.

God læselyst! Vi håber, at magasinet giver ny viden, inspiration og et indblik i de mange aktiviteter, der præger asfaltbranchen netop nu.