Kommunale veje
11. juni 2018
Kommunernes investeringer i veje i 2019 stiger ca. 100 mio. kr. – alt for uambitiøst, mener Asfaltindustrien!
Torsdag den 7. juni 2018, indgik kommunerne og regeringen en aftale om kommunernes økonomi for 2019. Konklusionen er, at anlægsrammen udvides fra 17,0 mia. kr. i 2018 til 17,8 mia. kr. i 2019. Det svarer til 460 mio. kr. ekstra, når man renser for inflation, svarende til 2,65 %. Beløbet er afslutningen på et forhandlingsforløb, hvor regeringen spillede ud med 16 milliarder kr., kommunerne ønskede 21 mia. kr. og resultatet blev altså 17,8 mia. kr. At kommunernes ønske om at udføre nødvendige anlægsopgaver med stort, positivt samfundsøkonomisk afkast ikke kan imødekommes forekommer så meget desto mere mærkeligt, set i lyset af, at Finansministeriet forleden meddelte, at dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur, hvor flere end nogensinde før er i job, arbejdsstyrken har sat rekord, og velstanden har aldrig været større. Det ER altså penge til veje.
I 2018 er anlægsbudgettet for kommunernes veje på i alt 3,7 mia. kr., så 2,65 % svarer til ca. 100 mio. kr. En stigning på 100 mio. kr. fra 2018 til 2019 er slet ikke tilstrækkeligt til at der for alvor vil komme gang i indhentningen af efterslæbet på kørebanerne. Ifølge en ny analyse fra kommunerne selv er der et vedligeholdelsesefterslæb på 3,9 mia. kr. i 2017. Der er altså behov for 800 mio. kr. ekstra hvert år i 2019 til 2023 – alene til at indhente efterslæbet på kommunernes veje. Da det koster 2 – 3 gange så meget at indhente et efterslæb i forhold til at vedligeholde i tide, skal kommunerne, for at have en optimal økonomistyring af deres værdier, altså både vedligeholde i tide og indhente efterslæbet.
Når Finansministeriet for 9 år siden gav Vejdirektoratet grønt lys til at gå i gang med at indhente efterslæbet på statens veje, så er det på høje tid, at Finansministeriet også giver kommunerne grønt lys til at gå i gang med at indhente efterslæbet på kommunernes veje. Vejene er en vigtig del af velfærdssamfundet på linje med uddannelse og sundhed. Der er i år 70.700 km kommuneveje og 7.000 kommunale broer, som udgør et meget stort aktiv i kommunernes økonomi. Derfor savner Asfaltindustrien et afsnit om veje i regeringens og KL's aftale om kommunernes økonomi for 2019. Det kan virke som om, at politikerne og embedsmændene ikke er opmærksomme på vejenes betydning for god mobilitet og nødvendig trafiksikkerhed for befolkningen og erhvervslivet. Og på, at hullede, revnede veje er nogle miljøsvin, for nye veje med jævn belægning bidrager markant til at reducere trafikanternes CO2-udledning. Asfaltindustrien vil derfor fortsat arbejde stenhårdt på at sætte vejene på dagsordenen og på at få tilført området flere penge.
Ifølge den nye aftale er de kommunale investeringers primære hensyn at understøtte den borgernære velfærd. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at de kommunale investeringer i højere grad skal målrettes investeringer i de fysiske rammer for den borgernære velfærd, og at dette vil blive afspejlet i den kommunale budgetlægningsproces. Asfaltindustrien vil i den forbindelse pege på, at veje i høj grad er et borgernært område!
De senere år har kommunerne brugt flere anlægskroner end aftalt. Derfor er der i aftalen fastsat et loft over de kommunale investeringer i 2019. Dermed er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme. Asfaltindustrien vil arbejde på, at især vejene tilgodeses inden for rammen, for en overholdelse kan risikere at medføre, at de få ekstra penge, der nu er givet, reduceres til ingenting, hvis rammen, imod tidligere praksis, overholdes.
Du kan læse aftalen her: