Klima
Tænk veje og klima sammen i Vejle Kommunen. Asfaltindustrien opfordrer til, at ikke alene Vejle men alle kommuner gør dette.
Indlæg i JyllandsPosten 23. juni 2022 af direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien.
JyllandsPosten Vejle bragte den 21. juni overskriften: ”Prisstigninger kan ramme vejene”, og Paw Bro Larsen, chef for mobilitet i Vejle Kommune, siger: ”Når du lægger asfalt på en vej, så er der også tit en kantsten eller et fortov, der skal rettes op. En løsning kunne derfor være at vende rundt på rækkefølgen og starte med det, inden man lægger asfalt”.
Jeg forstår godt, at kommunerne vil se tiden an med de uforudsigelige priser der er for øjeblikket - på grund af corona og krig. For måske jævner tingene sig; tjoh måske gør de – og måske ikke. Måske varer krisen ved, og så bliver det et problem at udsætte og udsætte infrastrukturopgaver, der er ved-taget fordi de er nødvendige for trafiksikkerheden og fremkommeligheden.
Derfor bør politikerne overveje at tænke helhedsøkonomi og klima endnu mere ind når det bygges, anlægges og repareres veje. Lad os bruge krisen til at tænke nyt – gerne i et tæt samarbejde mellem kommune og virksomheder.
Lad os tage den langsigtede helhedsøkonomi først. Her viser det sig, at det kan blive en dyr fornøjel-se af spare på planlagte og nødvendige vejopgaver. For det koster to til tre gange så meget at reno-vere en forfalden vej, som det gør at føre løbende vedligehold – og her er det ikke nok at lappe hul-ler. Hele vejen skal vedligeholdes ordentligt. Nu skal det retfærdigvis siges, at de seneste tal vi har for Vejle Kommune vedr. vejes standard, fra 2018, viser, at det står godt til med Vejle Kommunes veje. Jeg ved ikke, hvordan det er gået siden, men hvor ville det være ærgerligt, at sætte vejkapitalen over styr ved at slække nu.
Lad os dernæst se på kommunes bidrag til et bedre klima. Byrådet besluttede den 10. april 2019, at Vejle Kommune skal arbejde for at efterleve målene i Parisaftalen. Og for at reducere CO2 udlednin-gen med 70 % inden 2030 i.f.t. 1990. Her kan veje bliver en vigtig faktor. Det er nemlig sådan, at vi har masser af asfaltgenbrug liggende i Danmark, faktisk godt 1 mio. tons. Desværre er vi ikke så gode til at genbruge asfalt i vores veje. Hvor man f.eks. i Hamborg ser genbrugsprocenter over 90 %, ligger vi i Danmark og roder nede på knap 30 %. Hvorfor ikke se den nuværende situation som en gylden mulighed for at få sat turbo på veje med genbrug i Vejle Kommune? Prisen kan vise sig at være attraktiv; det asfaltgenbrug, som vi selv har liggende, også i det Østjyske område, er i sagens natur, og alt andet lige, mindre udsat for udsving i pris, end asfalt uden genbrug, der produceres med importeret klippemateriale og olieproduktet bitumem.
Vi har jo en interesse i sagen – vi lever af at lægge asfalt, men det rører ikke ved, at der er objektive argumenter for at holde et vist niveau. Det gavner kommunens økonomi, trafiksikkerheden og, hvis vi sammen tænker ud af boksen og bliver bedre til genbrug, også kommunens klimaregnskab. Lad os komme i gang – asfaltindustrien er klar og har lanceret anerkendte miljøvaredeklarationer, der gør det let at sikkert at købe grønt. Nu håber vi, at kommunerne, også Vejle, vil tage dem til sig og være med til at løfte klimaindsatsen – også på vejområdet.