Skip to main content Skip to footer

Grønne veje

28. januar 2020

Det kan sagtens være grønt at bygge nye veje, skriver Helle Rasmussen, Sekretariatschef, Dansk Vejforening, i Altinget

 

Til sommer er det et år siden, at Danmark fik en ny rød regering og en ny transportminister.
Den tidligere aftale om infrastruktur blev annulleret og en ny lovet, og vi ser frem til at læse den helst gerne i første halvår af 2020.
Året 2019 sluttede dårligt med en aftale om finanslov for 2020 uden lovede investeringer i vejinfrastruktur trods utallige opfordringer fra branche og erhvervsliv om netop det.
På grund af den manglende aktivitet og de desværre ringe udsigter for nye anlægsopgaver i nær fremtid må anlægsbranchen sende gode medarbejdere ud i arbejdsløshed.
Det kan ikke længere være en nyhed for nogen, at balancerede og regelmæssige investeringer i infrastruktur er langt bedre for branchen end den stop-and-go tendens, vi desværre har set alt for meget til.
Og ser vi bort fra branchen og ser på erhvervslivet i sin helhed, har det selvsagt også behov for et effektivt og veludviklet vejnet, hvis en fortsat vækst skal sikres.
I sidste uge kunne man på Altinget Transport læse fra henholdsvis Asfaltindustrien og Dansk Byggeri, at ineffektiv infrastruktur koster milliarder, og at det er tid til større investeringer i større infrastruktur.
I Dansk Vejforening kunne vi ikke være mere enige. Dansk Byggeri har fået foretaget beregninger, der viser, at trængslen på motorvejene i 2025 vil være fordoblet.
Det er høje tal, som regeringen bør tage særdeles seriøst i deres kommende aftale om infrastruktur og som et eksempel på, at de skal prioritere vejinfrastruktur i aftalen. Det er ren logik. Og nedprioriteres vejene med den forklaring, at de ikke er tilstrækkeligt grønne, er der nogen, der har sovet i timen.
Læs artiklen i Altinget her.