Godt købmandskab i bedre veje i Aarhus
16. september 2014
Aarhus vokser, byen trives og der er mere aktivitet. Det betyder mere pres på infrastrukturen og mere slid på vejene. Derfor skal der bruges flere penge. Men det er en investering - ikke en udgift.
I forbindelse med de igangværende kommunale forhandlinger om budgettet for 2015 skriver JP Aarhus søndag den 7. september 2014, at der ventes ”slagsmål om vejene”, for skal pengene nu gå til bedre veje eller mere kollektiv trafik? Asfaltindustrien skal ikke blande sig i politikernes arbejde, men vi har megen viden om veje, og det er vigtigt, at debatten i Aarhus foregår på baggrund af fakta – ikke (kun) følelser.
For det første er det godt købmandskab at vedligeholde sine veje ordentligt. I Gribskov kommune på Sjælland har økonomerne regnet på, at en investering i vejvedligeholdelse er den økonomisk mest fordelagtige investering, man kan foretage som kommune. Kommunen havde i 2012 et mindre forbrug på en post på 10 mio. kr., og økonomerne fik til opgave at regne på, hvordan pengene bedst muligt kunne anvendes. Det viste sig, at den klogeste måde, som kommunen kunne anvende pengene på, var at investere i vedligeholdelse af vejene. Forrentningen var bedre end f.eks. at afdrage på gammel gæld. Vi er overbeviste om, at regnestykket vil vise det samme i Aarhus.
For det andet er det et faktum, at selv om Aarhus har brugt flere penge til veje de senere år, har det desværre ikke været nok. For kommunen er i vækst, og flere flytter til Aarhus. Det er godt, for det giver kommunen en bedre økonomi med de mange nye skatteydere. Men det kræver også flere investeringer - i Aarhus er der 1.300 km. vej, som de mange nye tilflyttere og den øgede trafik slider mere på. Resultatet af det øgede slid er, at vejene langsomt forfalder, og det er nok også forklaringen på, at Aarhus scorer lavt i DIs 2014-undersøgelse over kommunernes erhvervsvenlighed. Her er kommunen helt nede på plads 94 (ud af 98 kommuner), når det gælder virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats på vejene.
For det tredje er det ikke rigtigt (kun) at se penge til veje som en udgift. For investeringer i veje skaber vækst, fordi bedre fremkommelighed gør, at du ikke skal spilde timer med at sidde i kø til og fra arbejde, og fordi virksomhederne trives og blomstrer, når de let kan få varer ind og ud af byen. Og så er gode veje trafiksikre veje. Erfaringerne viser, at vi endda sparer mere på ulykkernes omkostninger, end vi skal bruge på at gøre vejene mere sikre.
Vi er klar over, at asfaltindustrien naturligvis har interesser på spil her. Vi lægger ikke skjul på, at vi lever af at sælge asfalt og reparere veje. Men at vi har den egeninteresse ændrer ikke på de fundamentale fakta – at der er så god økonomi i at vedligeholde veje ordentligt, at velholdte veje giver bedre råd – til at ansætte lærere eller pædagoger eller til at sætte skatten ned.
Nye velholdte veje kan også gøre en stor forskel for miljøet. Eksempelvis er asfaltindustrien sammen med en række parter ved at udvikle veje og fortove, som populært sagt er hullede som sier, så regnvand kan sive, forsinkes og transporteres væk under skybrud, og som samtidig er støjsvage og dermed gavner nærmiljøet for de mange tusinde mennesker, der bor ud til en trafikeret vej i Aarhus.