Skip to main content Skip to footer

Generalforsamling i den europæiske asfaltforening, EAPA

1. juni 2017

Den europæiske asfaltindustris generalforsamling i Paris godkender budget, kontingent og formandens beretning

 

På en velbesøgt generalforsamling i den europæiske asfaltforening, EAPA, European Asphalt Pavement Association, der blev afholdt i Paris onsdag den 31. maj, slog foreningens præsident, John Kruse Larsen, fast, at det er vigtigere end nogensinde at stå sammen om at at tale vejenes sag. At få sagt højt og tydeligt, at veje er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Og at forklare beslutningstagere, at en investering i velholdte asfaltveje samatidig øger trafiksikkerheden og dertil en samfundsøkonomisk god forretning, da det koster to til tre gange så meget at rette op på en forfalden vej som at vedligehold i tide.

 

John Kruse Larsen er, ud over at være præsident for EAPA, næstformand for Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening i Danmark og direktør for asfaltvirksomheden Pankas.

 

Generalforsamlingen godkendte beretning, regnskab og budget og fastholdt kontingentet for medlemskab indtil videre, selv om EAPA er så værdiskabende, at flere på generalforsamlingen talte for at forhøje kontingentet.

 

Da formand og bestyrelse er valgt for to år, er de først på valg i 2018.

 

EAPA har 45 medlemmer og associerede medlemmer og er den europæiske asfaltindustriens stemme i Bruxelles og rammen om værdiskabende netværk indenfor teknik, miljø og sikkerhed. Desuden står EAPA, sammen med Eurobitumen, bag hjemmesiden Asphalt Advantages, www.asphaltadvantages.com., der markedsfører fordelene ved asfalt som en sikker, miljøvenlig og økonomisk vejbelægning der er andre belægningsformer overlegen.

 

"Jeg er stolt over at stå i spidsen for den europæiske asfaltindustri, der kæmper for sikre, velholdte og miljøvenlige veje i hele Europa" siger John Kruse Larsen i anledning af generalforsamlingen og takker alle de aktive enkeltpersoner, organisationer og virksomheder, der står bag EAPA. 

 

Læs mere her: www.eapa.org