Skip to main content Skip to footer

Finanslovsforslag

Det er godt, at der med Finanslovsforslag 2023 ikke lægges op til at skære i statens vejbudget, men der skal flere penge til, hvis niveauet skal holdes.

 

Den 31. august 2022 kom regeringens forslag til Finanslov 2023. Danmark skal hænge sammen, vi skal skabe vækst og velfærd trods krig og krise, og her spiller god, grøn infrastruktur en central rolle. Men - med de prisstigninger, som vi ser på råvarer og energi, får stat og kommune færre autoværn, færre skinner og mindre asfalt for de samme penge.

Vi opfordrer derfor partierne til dels at sætte projektreserven på vejprojekter op til 30 % (som den var indtil 2019), og dels til at forhandle sig frem til flere penge til veje og infrastruktur, ellers skrider niveauet. Det kan f.eks. ske ved at øremærke nogle af de mange, nye forsvarsmilliarder til infrastruktur – opgradering af havne, lufthavne og det primære vejnet, der skal kunne holde til tunge militærkolonner, siger Anders Hundahl, adm. direktør, Asfaltindustrien, og tilføjer af Finanslovsforslaget også indeholder et løft til lærlingeuddannelserne (170 mio. kr.) og AMU (30 mio. kr.), hvilket er positivt set i lyset af den ventede mangel på faglært arbejdskraft og behovet for uddannelse og udvikling.