Skip to main content Skip to footer

EU toppost til asfaltmand

16. juni 2014

John Kruse Larsen fra Pankas A/S kan kalde sig vicepræsident for European Asphalt Pavement Association, efter han torsdag den 12. juni blev valgt ind i den internationale bestyrelsen i den europæiske asfaltforening og efterfølgende valgt til den fornemme næstformandspost

 

Den europæiske asfaltindustris brancheforening, European Asphalt Pavement Association, EAPA, valgte torsdag den 12. juni 61-årige John Kruse Larsen, administrerende direktør i den danske virksomhed Pankas A/S, til vicepræsident. Til præsident faldt valget på Ayberk Özcan fra Tyrkiet.

EAPA, der har 35 medlemmer og hovedkvarter i Bruxelles, er industriens talerør over for politikere i EU og netværk for faglig og teknisk vidensdeling.

- Jeg er stolt over, at Danmark og dansk asfaltindustri har markeret sig så positivt internationalt, at en dansker nu bliver valgt ind i topledelsen, siger John Kruse Larsen.

- Jeg lægger vægt på arbejdet internationalt og i Bruxelles, for flere og flere love og regler kommer derfra. Desuden vil jeg have fokus på vedligeholdelse af veje, der overalt i Europa er ved at forfalde. Det er dels en dårlig forretning, for misligholdte veje er dyre veje, dels til skade for europæernes velfærd, for infrastruktur er afgørende for at skabe vækst og få genoprettet økonomien, fastslår John Kruse Larsen.
Pankas A/S er i øvrigt aktiv i Tyskland, Polen, Ukraine, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Rumænien. John Kruse Larsen sidder desuden i bestyrelsen for Asfaltindustrien i Danmark og i virksomheden Eurostar Danmark A/S.


Til præsident i EAPA valgtes Ayberk Özcan fra Tyrkiet. Özcan er medejer af og vice præsident for forskellige asfaltvirkskomheder i Tyrkiet og medgrundlægger af den tyrkiske asfaltforening ASMUD.