Eftertanker efter vejforum

14. marts 2016

Oven på et veloverstået Vejforum i december 2015 med igen en rekord stor deltagelse – over 1.200 var vi faktisk fra kommuner, stat, rådgivere og industri – er det tid til eftertanke. Hvad skete der på vejforum, hvad fik vi ud af det og hvordan tegner fremtiden sig?

 

Asfaltindustrien var naturligvis aktiv på Vejforum også i 2015. Mange kolleger fra industrien var oplægsholdere, udstillere eller besøgende. De mange virksomheder der udstiller bidrager fagligt til Vejforum og deres stande er et gode steder at mødes og netværke, så vi på den måde sikrer dialogen mellem offentlige og private – mellem kommuner og virksomheder. Og vi var også primus motorer i sessionerne A9 og B 9 om Asset Management, session D1 om funktionskontrakter og session E6 om politik og trivsel ”Sådan håndterer du dialogen med byrådet”. Og endelig deltog vi i paneldebatten. Det var en god investering, for det er både sjovt og fagligt givende at være aktive.

60 studerende og ministeren

Men Vejforum er ikke alene aktive vejfolks forum. Det er også blevet stedet, hvor ingeniørstuderende med interesse for veje møder hinanden og hele branchen og får indblik i, hvad vi har at tilbyde unge i dag. Jeg glæder mig over, at der var 60 studerende på Vejforum, hvor også vores fælles uddannelsesflagskib, Viadania, var til stede. Viadania, som alle asfaltproducenter er medlem af, skal markedsføre branchen overfor ingeniørstuderende ved f.eks. at tilbyde traineepladser – en opgave Viadania løfter med succes. Jeg håber og tror, at mange flere vil bakke op om Viadania ved at melde sig ind – for flere og dygtige ingeniører er til fordel for alle.

Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt havde også tid at besøge Vejforum. Jeg fik lejlighed til at sige til ham, at det er rigtig godt, at ministeren kommer og får indblik i branchen – men tilsvarende rigtigt skidt, at Venstre-regeringens første finanslov var uden tiltrængte ekstra penge til vejene. Ministeren sagde, at det ikke var manglende vilje men manglende penge der var problemet; men det er en sandhed med modifikationer. For motorvejene er de senere år bygget hurtigere og billigere, og derfor er der en milliard kr. mere i Infrastrukturfonden end ventet. Vi kan i det mindste starter med at bruge de penge, som branchen selv har sparet og sendt retur til fonden, til veje!

Vejene i en brydningstid – statens veje

Som vanligt afsluttedes Vejforum med en paneldebat, hvor overskriften var: Vejene i en brydningstid. Med underoverskriften: Strukturændringer i vores måde at organisere os på, vil få indflydelse på vejenes kvaliteter. Større enheder og internationalisering skaber fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk en række muligheder – og udfordringer, tilføjer jeg for egen regning.

Hvad angår vejens kvalitet er status, at statens (motor)veje lige nu er i rimelig forfatning, men da regeringen ikke har bevilget penge til veje de kommende år, og yderligere har varslet forhandlinger om nedskæringer, tegner fremtiden ikke særlig lyst.

Da vi i 2009 på baggrund af McKinseys rapport om statens veje fik penge til en genopretning, var det fordi det kan betale sig at vedligeholde den faste kapital. Derfor vil det være tude tosset at smide de sidste 7 års store arbejde med genopretningen af statens veje på gulvet og lade vejene forfalde igen.

Men vi mangler ikke alene fremtidige midler til vedligeholdelse. Vi mangler også penge til en udbygning af vejnettet. Før jul kom det frem, at NOVO ved Kalundborg valgte at flytte arbejdspladser ud af landet, fordi Skovvejen mellem Holbæk og Kalundborg ikke udbygges til en motorvej. Ligeledes mangler der en udbygning over Fyn, ved trekantsområdet og en Hærvejsmotorvej til aflastning af det overbelastede øst-jyske motorvej.

Det er ikke kun os i vejbranchen, der ønsker nye og bedre veje. Det er faktisk hele resten af dansk erhvervsliv. DIs årlige erhvervsklimaundersøgelse viser igen i går, at god infrastruktur og dermed gode veje står øverst på erhvervslivets ønskeliste. Så lad os nu komme i gang. Det koster jo i hvert fald ikke noget at konkretiserer og forberede planerne for de motorveje og broer, vi ved skal bygges på et tidspunkt.

Kommunale veje i forfald

Hvor statens veje er bragt op på et fornuftigt niveau, er det stik modsatte tilfældet for de kommunale veje. Da kommunalreformen blev indført i 2008 fik kommunerne 1,3 mia. kr. med til at vedligeholde vejene. Penge som imidlertid ikke gik til vejene, men til andre ting. Som ventet betød den meget drastiske nedskæring, at de kommunale veje forfaldt drastisk. Til stor gene for borgerne, der humper sig frem på hullede veje. Og for kommunekassen; for erfaringerne viser, at det koster 2 – 3 gange så meget at rette op på en forfalden vej i forhold til at vedligeholde i tide.

På Vejforum blev der derfor i år sat særlig fokus på Asset Management. Et fint ord for, hvordan man sikrer økonomisk bæredygtig vedligeholdelse af en kommunes faste inventar som bygninger og veje.

Sagen er, at kommuner over hele verden kæmper med veje i forfald bl.a. fordi forfaldet er ”gratis”. På grund af et særligt bogføringssystem i offentligt regi straksafskrives f.eks. en vej år 1; sagt på en anden måde, værdien ”0-stilles”, og det koster derfor ikke noget at nedslide den – lige som man heller ikke kan se genvinsten ved at vedligeholde den ordentligt.

Det er baggrunden for, at man overalt i verden, fra Australien til USA, er begyndt at synliggøre værdien af veje og bygninger i de kommunale årsregnskaber. Herved bliver det klart for borgerne og politikerne, at det koster kassen at lade forfalde, og at man tjener på at vedligeholde i tide. Disse perspektiver blev godt ridset op på Vejforum og det er mit håb, at synliggørelsen af vedligeholdelsesstandarden af kommunalt inventar og den dermed forbundne gevinst eller tab også kan blive synliggjort i Danmark. Det vil give den bedste samfundsøkonomi på sigt.

Strukturændringer – mere eftertænksomhed

Også strukturændringer hos offentlige indkøbere og i industrien stod på dagsordenen. I min tid som direktør i Asfaltindustrien er der lukket ca. en asfaltfabrik om året og flere virksomheder, der var aktive da jeg tiltrådte i 2009, er ikke længere aktive på markedet. Samtidig ser vi, at de offentlige aktører samler sig. Vejdirektoratets udbud bliver større, og kommuner slår sig samme om at udbyde. Og langt hovedregler er, at udbyderne vægter pris her og nu meget højt. Det ser altså ud som om, at vi om at udviklingen ”færre men større” vil fortsætte. Og dog – jeg sporede også en del eftertænksomhed på Vejforum. Flere og flere stiller sig selv det spørgsmål: Hvordan vil det gå med danske arbejdspladser, uddannelse, forskning og udvikling hvis den markedsudvikling fortsætter? Jeg skal ikke gøre mig til domme. Blot nøjes med at konstatere, at det er positivt, hvis kunderne gør sig overvejelser over, hvilket marked og hvilket samfund de ønsker sig. Og hvilke langsigtede konsekvenser det har, med et enøjet fokus på pris her og nu frem for langsigtet, samfundsmæssig værdiskabelse.

Asfaltindustrien vil Danmark

Asfaltindustrien har valgt side – vi vil Danmark – nu og i fremtiden. Det er derfor vi foretager en lang række langsigtede investeringer og indgår i samarbejder, vi ikke tjener på her og nu. Vi er gået all in i Viadania sammen med Vejdirektoratet og flere kommuner – fordi vi er overbevist om vigtigheden at, at have gode vejingeniører på sigt. Vi har sammen med 3F etableret Asfaltskolen, hvor vi fokuserer på at uddanne medarbejder i fundamentale færdigheder i regning, skrivning og læsning. Og vi arbejder målrettet med miljø og arbejdsmiljø, hvilet har ført til, at vi i industrien har færre uheld og ulykker end resten af branchen. Og sidst men ikke mindst forsker og udvikler vi i nye, grønne asfalttyper som drænende asfalt, klimavenligt asfalt og asfalt med højt indhold af genbrug.

Jeg håber også, at Danmark vil Asfaltindustrien, for det er ikke nogen lovmæssig selvfølge, at et land har en aktiv og levende industri, der påtager sig et samfundsansvar og et sektor ansvar som vi gør ved f.eks. at deltage aktivt i Vejforum.

Jeg glæder mig til næste års Vejforum. Til at træffe alle de mange aktive kolleger og til at høre nyt og spændende fra vejfolk. Det er vigtigt, at vi sammen gør, hvad vi kan for at bakke op, er aktive og får sat vigtige emner som bæredygtighed på dagsordenen og for at få politikerne til at forstå hvilket samfundsnyttigt arbejde vi vejfolk gør. Vi ses til Vejforum den 7. og 8. december i Nyborg.

Ovenstående er også bragt som artikel i "entreprenøren" skrevet af Anders Hundahl