Skip to main content Skip to footer

Bladet ASFALT

24. juni 2015

I det nye nummer af ASFALT kan du bl.a. læse om, hvordan Asfaltindustrien samarbejder med Teknologisk Institut, bygherrer og asfaltentreprenører i 2 nye forskningsprojekter med fokus på henholdsvis super porøse asfaltbelægninger og udnyttelse af gammel asfalt. 

 

I disse måneder igangsættes 2 store innovative projekter med Teknologisk Institut som tovholder. Det ene projekt udvikler en belægning, der kan opsamle og aflede regnvand fra kørebanen og samtidig dæmpe trafikstøj. Det andet projekt har som mål at optimere ressourcebesparelse ved asfaltproduktion i Danmark gennem øget en anvendelse af affræset asfalt. De 2 projekter er en del af Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, og begge er i første omgang programsat til to år.

- Det er min forventning, at de to nystartede projekter kan føre til udvikling af materialeteknologi, der kan være med til at løse store samfundsmæssige udfordringer inden for klima og miljø, udtaler Ole Grann Andersson, der er faglig leder i Afdeling for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut og involveret i begge projekter.

Du kan læse mere om de 2 spændende forskningsprojekter i det nye nummer af ASFALT her

De øvrige historier i juni-nummeret af ASFALT sætter bl.a. fokus på:

  • Asfaltpirater – Pas på med at lade dig friste af et ”godt tilbud”
  • Danmarksmester i arbejdsmiljø i 2014
  • Intelligente biler – Dansk Vejforening følger udviklingen inden for selvkørende biler
  • 13 Viadania-trainees i gang i vejsektoren
  • Temadag om funktionskontrakter afholdes den 16. september.

God læselyst!