Skip to main content Skip to footer

ASFALT - juni 2020

25. juni 2020

I sommer-nummeret af ASFALT ser vi på om det ophævede kommunale anlægsloft i 2020 indebærer fremrykning af vejarbejder.

 

I slutningen af marts indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale, der skal holde hånden under den samlede danske økonomi under coronakrisen. Aftalen indeholder blandt andet ophævelse af anlægsloftet og fremrykning af en række kommunale anlægsinvesteringer i veje og bygninger til 2020. Konkret har kommunerne planer om at fremrykke anlægsopgaver for i alt 3,6 mia. kr. i 2020. Dertil kommer de allerede planlagte anlæg til en sum af 19,1 mia. kr.

Asfaltindustrien har via to spørgeundersøgelser stukket en finger i jorden for at få et overblik over, hvorvidt kommunerne nu også påtænker at fremrykke vejarbejder. I den ene undersøgelse har vi spurgt 24 udvalgte kommuner om de agter at fremrykke vejarbejder. Halvdelen har svaret og ud fra minianalysen kan det se ud, som om cirka hver anden kommune fremrykker asfaltarbejder. I forlængelse af minianalysen fortæller borgmestrene i tre kommuner, Lejre, Lemvig og Næstved, om at udnytte eller ikke udnytte det spillerum, som det forsvundne anlægsloft har skabt på vejområdet i 2020.

I den anden undersøgelse har vi spurgt vores medlemsvirksomheder om det samme. Her mener den ene halvdel ikke, at opgaver i kommuner er blevet fremrykket efter suspenderingen af anlægsloftet for 2020, mens den anden halvdel mener, at opgaver er fremrykket.

Du kan læse mere om fremrykning af kommunale anlægsinvesteringer her.

De øvrige historier i juni-nummeret af ASFALT handler om:

  • Asfalthåndbogen - nu frit tilgængelig
  • Danmarksmester i arbejdsmiljø 2020
  • Første mål for reduktion af ulykker er nået - nu skal vi blive endnu bedre
  • Asfaltskolen – faglig udvikling og kammeratskab
  • Opfordring til kommunerne: Ekstra midler bør gå til veje
  • Stop eller vi skriver en bøde.

God læselyst!