Skip to main content Skip to footer

ASFALT - december 2022

I årets sidste udgave af ASFALT er hovedtemaerne infrastrukturplanen og klimavenlig vejrenovering.

 

Infrastrukturplan

Den nuværende økonomiske situation med høj inflation og udsigt til øget pres på statens økonomi i form af forøgede udgifter til bl.a. lønstigninger til offentligt ansatte og kraftigt forøgede udgifter til Forsvaret, kan måske få parterne bag Infrastrukturplan 2035 til at genoverveje i hvilken takt udrulningen skal ske.

Asfaltindustrien opfordrer politikerne til at holde fast i gennemførelsen af den vedtagne infrastrukturplan.

”Der er en klar sammenhæng imellem en god infrastruktur og økonomisk vækst og derfor er det vigtigt, at Infrastrukturplan 2035 ikke genåbnes, men udrulles som planlagt,” udtaler adm. direktør i Asfaltindustrien Anders Hundahl og fortsætter: ”Det er vigtigt at have for øje, at vi bidrager positivt til den grønne omstilling. Vejene er en funktion af biler, og når de bliver grønnere, bliver vejene det også. Og asfaltbranchen er en af de brancher der faktisk venter at nå en 70 % CO2-reduktion inden 2030. Og gode, velholdte veje er desuden trafiksikre. ”

Klimavenlig vejrenovering

De danske asfaltproducenter leverer en pallette af asfaltløsninger til CO2-reduktion, der udover KVS-asfalt, som er kendetegnet ved en reduceret rullemodstand, som nedsætter CO2-udledningen, pga. mindre brændstofforbrug, bl.a. tæller produktion af asfalt ved lavere temperaturer, genbrug af vejens eksisterende materialer og asfalt produceret med biogas.

Claus Terkildsen, adm. direktør i Peab Asfalt A/S og formand for Asfaltindustrien sammenfatter branchens holdning på følgende måde:  ”I dag kan asfaltbranchen levere belægninger som reducerer CO2-udledningen, og meromkostningen er beskeden. De grønne løsninger burde prioriteres meget højere, og vi venter på, at de politiske intentioner om at nedbringe CO2-udledningen følges op i praksis.”.

Du kan læse mere om infrastrukturplanen og klimavenlig vejrenovering her.

De øvrige historier i december-nummeret af ASFALT handler om:

  • Vi skal passe på os selv og hinanden – gennem hele arbejdslivet
  • E&E Event 2022 i Wien – Norge viser vejen for grøn omstilling i asfaltbranchen
  • Infrastruktur på irsk
  • Grøn skattereform indfører ny CO2-afgift på asfaltproduktion
  • Livscyklusanalyse – et område i hastig udvikling
  • BVH er ny bitumenleverandør på det danske marked.

God læselyst!