Skip to main content Skip to footer

ASFALT - 2021

I december-nummeret af ASFALT sætter vi fokus på trafikstøj og udvalgte tiltag, der kan afhjælpe problemet.

 

I Danmark er 724.000 boliger og omkring 1,36 millioner danskere udsat for støj fra primært vejtrafik, som ligger over Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdi. Det er baggrunden for, at brancheforeningen SIKRE VEJE inviterer til konference om trafikstøj den 12. januar på Christiansborg.  

ASFALT har en forhåndsomtale af konferencen, hvor der bl.a. vil være indlæg af transportordfører Thomas Jensen (S) og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V). Derudover vil fagfolk fra vejsektoren orientere om tiltag til at bekæmpe trafikstøj som f.eks. støjereducerende asfalt, støjsvage dæk og støjskærme. 

I en særlig fagartikel gør vi rede for, at godt vedligeholdte veje generelt også udgør en brugbart værktøj til at reducere trafikstøj med. Et nyt slidlag ovenpå et gammelt hullet slidlag medfører nemlig en mærkbar nedsættelse af trafikstøj. Og ønsker man så yderligere at nedsætte trafikstøjen, kan man anvende støjreducerende asfalt.

Du kan læse mere om bekæmpelse af trafikstøj her.

Der øvrige historier i jule-nummeret af ASFALT handler om:

  • Opfordring til kommunerne: Husk vejene i den nye valgperiode!
  • Fremtidens medarbejdere - på vej…
  • Europæisk asfaltproduktion
  • Vi skal passe på os selv – og have det sjovt sammen
  • Miljøvaredeklarationer – en ny mulighed ved kommuners indkøb af asfalt

God læselyst!