Problemer med nye asfaltbelægninger

Af: Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S. Laboratorieleder Dorte Balslev, Arkil A/S. Produktchef Bjarne Bo Jensen, NCC Roads A/S.

Som grundejerforening eller kommune køber man et nyt slidlag. Allerede første dag konstateres der visuel forskel på håndudlagte og maskinudlagte arealer. Frustrationen stiger, når der ved første regnskyl står vandpytter på belægningen, og man efter et par uger ser vridmærker ved indkørsler og på vendepladser. Man bliver rigtig træt af entreprenøren, når der måske opstår dampbuler hen på foråret og revner et års tid efter udlægningen.

Håndudlægning

I forbindelse med al asfaltudlægning er det nødvendigt at håndudlægge nogle af arealerne, f.eks. ved vejtilslutninger og på vendepladser. Sådanne håndudlagte arealer afviger visuelt fra maskinudlagte arealer. Entreprenørerne planlægger arbejdet, så mest muligt maskinudlægges, og således at håndudlægningen foretages på de mindst trafikerede arealer. Den visuelle forskel på håndudlagt- og maskinudlagt asfalt, vil aftage med tiden i takt med at belægningen slides til.

Vandpytter

På mange mindre veje i byområder samles vandet ved kantstenen og ledes til nedløbsbrønde. Hvis der er begrænset længde- eller tværprofil på vejen, er der risiko for vandansamlinger. Disse er til stor irritation for borgerne, og på lang sigt er der risiko for nedsivning af vand. Når en asfaltentreprenør ser en vej med begrænset profil, vil han diskutere problemet med kunden og evt. tage forbehold for vandansamlinger. Det kan være nødvendigt med en profilopretning inden det egentlige slidlag udlægges, hvis vandpytterne helt skal undgås. Der er tit mange lunker på ældre vendepladser, og her kan problemet med vandpytter kun løses ved en profilopretning.

Somme tider ses også vandansamlinger lige foran brøndene, og dette kan ofte udbedres ved at sænke brønden.

Vridmærker

Efter at alle personbiler har fået servostyring, er vridmærker blevet et stort problem på boligveje og især på vendepladser. Når vi bakker bilen ud af indkørslen, drejer vi rattet den anden vej, mens bilen holder stille. Herved kan der opstå et mærke i belægningsoverfladen, som først forsvinder lang tid efter.

Vridmærker kommer næsten kun, mens belægningen er helt ny. Jo ældre belægning, jo mindre risiko. Som regel er det kun nogle få sten i overfladen, som påvirkes, og det har ikke betydning for belægningens levetid. Problemet kan minimeres ved at udlægge asfaltbeton i stedet for pulverasfalt.

Vridmærker kan meget enkelt udbedres ved at varme overfladen og komprimere den med en vibratorplade eller håndstamper.

Indtryksmærker

Naboen skal have ryddet haven og bestiller en container. Den bliver sat på den netop udlagte asfalt. Når containerfirmaet henter den igen, er der mærker i belægningen efter ruller og støttepunkter. Normalt går dette ikke ud over belægningens levetid. Hvis man bestiller en container, er det en god ide at bede firmaet lægge metalplader under ruller og støttepunkter. Indtryksmærker kan evt. udbedres med et asfalt lappemateriale i en fin fraktion.

Hverken vridmærker eller indtryksmærker er omfattet af entreprenørens garanti.

Dampbuler

Dampbuler er tidligere behandlet i Dansk Vejtidsskrift, april 2007.

Dampbulerne opstår, når der er fugt til stede i de dele af belægningen, som ligger under et relativt tæt asfaltlag, som f.eks. ABt, PAt eller SMA. Når overfladen på det tætte asfaltlag udsættes for en hurtig opvarmning af solens stråler, vil fugten i de underliggende lag udvikle et forøget damptryk. Hvis dette tryk ikke kan udlignes hurtigt nok gennem de omkringliggende materialer, vil det øverste asfaltlag give efter, og der opstår en dampbule. Risikoen er størst, når et porøst, udmagret eller åbent asfaltlag renoveres med et nyt og tæt asfaltlag.

Overfladebehandling udgør en speciel situation. En OB belægning kan ikke af sig selv give dampbuler, fordi fugt fra de underliggende belægningslag kan passere gennem OB belægningen gennem små blærer, som brister og igen falder sammen. Overdækkes OB belægningen senere med en tæt asfaltbelægning, kan OB belægningen komme til at virke som en membran, og der vil være risiko for dannelse af dampbuler.

Dampbulens betydning for belægningens tilstand vil alt andet lige være negativ, men erfaringerne har dog vist, at dampbuler ikke giver anledning til en dramatisk nedbrydning af det øverste asfaltlag. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at dampbuler jo netop opstår i tætte og bitumenrige belægningstyper, hvor en vis grad af selvhealing kan finde sted.

Dampbuler vil typisk falde sammen af sig selv, efter at den indkapslede fugt er undsluppet. Sker dette ikke, kan det undertiden hjælpe at punktere bulen. Er der opstået revner i dampbulen vil disse som oftest heles igen, og såfremt der ikke er trængt snavs ind under bulen, vil klæbningen også reetableres. Når bulen er punkteret, kan der med fordel hældes forseglende bitumenemulsion ned gennem hullet. Hvis dampbulen ikke lægger sig ned efter punktering, kan den opvarmes forsigtigt med en gasbrænder, og tromles ned med en tromle. Herved gendannes sammenhængen til underlaget, og de opståede revner forsegles af emulsionen. Kommer der emulsion på overfladen, kan dette strøs af med stenmel, så det ikke klæber til fodtøj eller dæk.

Hvis der skal udlægges asfalt på en gammel porøs belægning, kan der evt. vælges en åbengraderet asfalttype i stedet for en tætgraderet. Dermed mindskes risikoen for dampbuler.

Dampbuler er ikke omfattet af entreprenørens garantiforpligtelser.

Revner

Når man har betalt for et fint nyt slidlag, er det meget frustrerende, hvis der opstår revner i belægningen, måske allerede inden for det første år efter udlægningen. I meget gamle asfaltbelægninger på boligveje er der næsten altid en mængde revner, som ikke kan ses, fordi der er fyldt med sand og støv. Disse revner vil hurtigt slå op igennem det nye slidlag til stor irritation for beboerne. Når entreprenøren efterfølgende udtager borekerner i revnerne, er det meget tydeligt, at der er tale om gamle revner, som går gennem alle asfaltlag. Revnegennemslagene forstærkes af, at det er nødvendigt at tromle det nye slidlag, evt. anvendes der vibrationstromler, som bevirker øget bevægelse i den eksisterende asfaltbelægning.

Der kan også være tale om gamle opgravninger, som giver anledning til revnegennemslag. Endelig er asfaltlagene på boligveje ofte meget tynde, og bitumen i det gamle bærelag kan være hærdet så meget, at asfalten virker som betonplader. Dette giver også anledning til revner.

Det er vigtigt, at entreprenørerne gør kunderne opmærksomme på risikoen for revnegennemslag fra gamle revner. Dette er umuligt at undgå med mindre hele den gamle belægning udskiftes. Opståede revner kan lukkes med fugemasse.

Afstemning af forventninger

Som det fremgår af denne artikel, kan der opstå flere forskellige problemer på ny udlagte slidlag. Nogle kan forudsiges, mens andre er svære at forudsige. Det er vigtigt, at brugerne af en given vej informeres om de problemer, der kan opstå, hvis nogen af ovennævnte forhold gør sig gældende for deres vej, således at det ikke kommer som en overraskelse. Det er også vigtigt, at brugerne informeres om, at eventuelle reparationer vil se anderledes ud end den egentlige belægning. Der vil være en visuel forskel. Forventningerne skal afstemmes.